Skiáthos...Mamma mia!!! Skiáthos er én af de mest kosmopolitiske og mest besøgte af alle de græske øer. Det er der flere grunde til. Selv om det er en relativt lille ø, har den mere end 60 sandstrande, hvoraf nogle rangerer blandt de bedste i Grækenland. Landskabet har grønne bakker dækket af olivenlunde og pinjeskove, der når helt ned til strandene. Hovedbyen og havnen er en sitrende by med et fortræffeligt natteliv og gode butikker - det hele placeret i en idyllisk bugt...