Lykavittos-højen
Lykavittos-højen er med sine 278 meter Athens højeste
punkt. Navnet betyder på græsk noget i retning af:
”Hvor ulvene vandrer om morgenen”, og det kan man
godt forstå, for morgentimerne er ét af de bedste
tidspunkter at besøge højen på. Man behøver
nu ikke være bekymret for at støde ind i et ulvegab.
Det hektiske byliv har for længst trængt ulvene
langt væk til bjergene i det nordlige Grækenland,
men hvis man alligevel ikke er helt tryg ved situationen, er
aftentimerne før solnedgang et andet rigtig godt tidspunkt
at opleve Lykavittós.

Fra
toppen af højen har man hele Athen liggende for sine
fødder. Herfra har man udsigt til Akropolis, bjergene
omkring byen, skibene i havet ved Pireaus og på en klar
dag til øerne i den saroniske bugt og så langt
som til Peloponnes.
På toppen af Lykavittós ligger et lille kapel opført
for Sankt Georgios fra det 18. århundrede og en restaurant
med et internationalt køkken, men Lykavittós gemmer
flere oaser end disse.

Nordvest
for toppen af højen ligger et lille amfiteater, hvor
der afholdes koncerter og andre forestillinger sommeren igennem.
Det er et helt fantastisk sted at overvære en koncert
eller anden begivenhed, fordi man bag scenen har udsigt til
lysene i den athenske nat. Stedets unikke atmosfære tiltrækker
ofte store, internationale navne. F.eks. har Brian Ferry, Leonard
Cohen og Sting givet koncerter på stedet. På Athens
festival finder man en oversigt over sommerens
program.

En
anden af Lykavittós mindre kendte oaser er caféen
I prásini ténta (Den grønne Markise), der
ligger på højens sydvestlige skråning. Her
kommer de lokale athenere for at få en frappé-kaffe
eller en ouzo med pikilía (små snacks). Atmosfæren
her er mere afslappet end på den meget besøgte
restaurant på toppen af højen. Herfra ser man måske
ikke hele Athen, men man har direkte udsigt til Akropolis, det
olympiske marmorstadion og det ægæiske hav i bugten
ved Pireaus. Stedet er vinterlukket.
Generelt
er Lykavittós en skøn, stor, grøn plet
midt i Athen. Højen er det perfekte tilflugtssted, hvis
man vil have en stille stund i naturlige omgivelser eller vandre
en tur på de anlagte stier mellem tæt voksende pinjetræer.
Begiver man sig af sted på tur til fods skal man lige
være opmærksom på at have gode sko på.
Vi taler altså om 300 meters højde, der stiger
relativt stejlt. Synes man, at en vandretur alligevel er for
ambitiøst i sommervarmen, er der også mulighed
for at tage en slags svævebane, der starter fra Ploutarhou-gaden
i Kolonáki-kvarteret. Alternativt kan man selvfølgelig
også tage en taxa, hvilket stadigt er relativt billigt
i Athen. Uanset hvordan man vælger at komme til toppen
eller såmænd bare til den sydvestlige del af Lykavittós-højen,
er det så afgjort besøget værd!
Tilbage
til Athen