Jørgen
G. og Else Nielsen:
ØEN THASSOS!
Vores Ø
Den nordligste beboede ø i det Ægæiske Hav
hedder Thassos. Bortset fra en gold klippeknold,
der hedder Thassopoula, er det også den nordligste beliggende
i øgruppen ”De Nordøst Ægæiske
Øer”, med ca.16.000 indbyggere. Øen har
ingen lufthavn, så al adgang sker med færger. Den
ligger ud for den nordgræske landsdel Makedonien, fem
kvarters færgesejltur mod sydøst fra den store
havneby Kavalla på fastlandet. Der er ligeledes færger
fra Nea Peramos mod vest, til Skala Prinos (fem kvarter), og
fra Keramoti (40 minutter) på fastlandet stik nord for
øens hovedstad Limenas. Færgerne til og fra Kavalla
og Keramoti sejler tit i højsæsonen. Kun få
afgange til og fra Nea Peramos. Der lægges til i øens
hovedby, Limenas, også kaldet Thassos by, og i Skala Prinos,
20 km. vest for Limenas. Fra Keramoti, hvortil man kører
fra lufthavnen, sejles kun til Limenas. Nærmeste lufthavn
er Kavalla Airport, Megas Alexandros, 15 km. fra Keramoti på
fastlandet. Den tager charter- og indenrigstrafik, og er oprindelig
en militær lufthavn. Taxa herfra til havnen i Keramoti
tager ca. 15 min. Og koster ca. 10 euro (2005)
Ellers er nærmeste internationale lufthavn Thessaloniki
Airport, 175 km. fra Kavalla. Man er nødt til at tage
en taxa (der går ingen bus) fra Thessaloniki Airport til
busterminalen inde i byen. Chaufføren vil nok forsøge
at prakke en på en taxatransport hele vejen til Kavalla.
(pris i 2001 ca. 600,- kr.) Det er en god ide at aftale prisen,
før man evt. tager mod tilbuddet!! Fra terminalen kører
bus til Kavalla hver hele time fra tidlig morgen til ca. 2200
om aftenen. Turen koster omkring 80 kr., og varer små
tre timer. Nummererede billetter købes inde i terminalbygningen
før påstigning. Busterminalen i Kavalla ligger
kun 100 m. fra færgen til Thassos. Færgerne er malet
blå og hvide, og de ligner ombyggede landgangsfartøjer
fra krigens tid. De sejler ind med stævnen lige mod kajen,
og lægger derpå stævnrampen ned. Man skal
på de fleste bakke sin bil ombord. I højsæsonen
er der rift om siddepladserne i skyggen på øverste
dæk. Færgebilletter købes forud i de små
huse ved indgangen til færgehavnen. Gem dem, der er ofte
kontrol. Der er ingen togforbindelse mellem Thessaloniki og
Kavalla. Nærmeste jernbanestation findes i Drama, 35 km.
nord for Kavalla. Busforbindelse mellem Drama og Kavalla hver
tyvende minut i højsæsonen.
Øen er stort set rund, på størrelse med
Bornholm, 393 km2, og meget grøn. Der er ca. 95 km. rundt
ad kystvejen, hvorfra der går stikveje op i bjergene til
de små dejlige bjerg-landsbyer. Den er bjergrig, op til
1206 meter, Monte Ipsarion. Øens befolkning ernærer
sig ved fiskeri, landbrug, skovbrug, marmorbrydning, udvinding
af olie i havet, og turisme. Fiskerne holder til i alle de små
kystbyer, men nok flest i Limenas. Olieproduktionsplatformene
står i havet halvvejs mellem Kavalla og Skala Prinos,
og kan ses fra færgen. Landbrugsproduktionen består
mest af lammekød, oliven, fetaost, frugt og grøntsager,
men her er også en ret god lokal ouzo- og vinfremstilling.
En lokal produktion af valnødder i timianhonning, er
en specialitet. Fåre- og gedeflokke ses og høres
overalt i de åbne områder. Skovbruget har lidt meget
under flere store naturbrande i de sidste 20 år. Ca. to
tredjedele af øen er stadig præget af disse brande.
Sydøst for Limenas, samt inde på øen, findes
nogle enorme marmorbrud, som udskiber den fineste hvide marmor
i store mængder. Store ”ar” i bjergene, hvor
man udvinder sten og grus til byggematerialer, findes flere
steder. Rumlen fra sprængningerne her kan høres
over det meste af øen som en fjern torden.
Turisme er vel nok efterhånden øens største
indtægtskilde, og i højsæsonen måske
dobles befolkningstallet. Især i weekends er der trængsel
ved færgerne. Grækerne fra storbyerne på fastlandet
vil gerne til stranden. Her er overalt fine turistfaciliteter,
og mange dejlige strande. Herudover har øen mange spændende
rester fra antikken, samt fra mange af øens vekslende
herskere fra oldtiden frem til nu. Her kan bl.a. nævnes
makedonerne, (kongerne Philip 1. og 2. og Alexander den Store),
perserne, romerne, genueserne, byzantinerne, osmannerne, tyrkerne,
og sidst tyskerne. I en privat have i udkanten af Skala Prinos
ses stadig en tysk betonbunker fra 2. verdenskrig. Gad vide,
om den stadig står om 2500 år, som mange af de andre
historiske ruiner på øen har gjort? Den er i år
(2003) udnyttet til toiletbygning for en ny café, som
er blevet placeret i haven omkring den. Som Hristos, vores ven
der, siger: ”Det er skønt at pisse på noget
tysk”!! I baglandet ved Skala Sotiras anlagde tyskerne
en jagerflyveplads. Der er intet tilbage i dag. Krigen er ikke
helt glemt endnu. Thassos blev først i 1912 genforenet
med det Grækenland, vi kender i dag.
Klimaet er varmt og tørt fra midt i maj, til sidst i
september. En nordenvind gør, at det næsten aldrig
er uudholdeligt varmt. I vinterhalvåret regner og blæser
det en del, og i sjældnere tilfælde får thassianerne
både sne og frost over hele øen. Der er sne på
bjergene hver vinter. Det gør, at øen aldrig mangler
grundvand.
Trafikalt set er det nemt at komme rundt på øen.
Hver gang en færge lægger til kaj, kører
busserne straks efter, og holdepladsen er lige, hvor man kommer
i land. Ved vejen lige udenfor færgernes anløbsplads,
ligger et læskur/busstop. Billetter kan købes i
busserne. Hovedstationen med billetsalg, ventesal og køreplaner
på væggen, ligger midt på havnepromenaden
i Limenas overfor den gamle trafikhavn, hvor også taxaholdepladsen
er placeret. Det er svært at kapre en taxa på gaden.
Man må vente ved deres holdeplads overfor buskontoret.
Der er en busrute, som går hele øen rundt, andre
kører faste ruter, med start og slut i færgehavnene.
Inden man tager på udflugt til yderpunkterne, er det dog
klogt først at undersøge, hvornår bussen
kører hjem igen. Eksempelvis bjerglandsbyen Mariés
har kun en daglig afgang. Man kan leje cykler, knallerter, motorcykler
og biler overalt til rimelige penge. En lille bil koster for
et døgn, med forsikring og frit kilometertal ca. 400,-
kr. Hvis man søger på ”nettet”, er
det muligt at finde noget billigere. Hos firmaet ”Speedy,
Rent a Car” ved Peter Kartalis i Limenaria, får
man altid en god pris og venlig service. Benzinpriserne er næsten
som i Danmark. Taxi er billigere end herhjemme. Turen fra Limenas
til Skala Prinos, ca. 18 km., koster omkring 50,- kr. (Priser
fra 2001). I højsæsonen sejler en hydrofoilbåd,
The Dolfin, mellem Limènas og Kavalla. Det tager den
halve tid, og er dobbelt så dyrt som med den almindelige
færge.
Folk på øen er meget åbne og venlige overfor
fremmede, og også nysgerrige. Det græske ord ”ksenos”
betyder både fremmed og gæst, og det efterleves!!
Har man et problem, varer det sjældent længe at
få fundet en ”sprogkyndig” frem til hjælp.
Mange grækere har arbejdet i udlandet, og lufter gerne
deres sprogkundskaber. De steder hvor turisterne kommer, tales
næsten overalt et af hovedsprogene. Men hvis man gør
sig den ulejlighed at lære bare lidt af det græske
sprog, bliver man nemt populær. Vi har på den konto
fået rigtig mange gode oplevelser, som ikke er andre forundt.
Nye venner, mangen en god snak med de lokale på en kafenion
eller når man spørger om vej, private invitationer,
og besøg på steder, som normalt ikke er tilgængelige
for andre turister. Det er bestemt besværet værd.
Offentlige
toiletter er yderst sjældne, så man må benytte
sig af diverse kafenioners og taverners, men det giver jo også
tid til et kærkomment ”væskestop” hver
gang. Varmen gør det jo vigtigt at drikke meget - - vand!!
De såkaldte ”pedallokummer” (et hul i jorden)
findes ret udbredt. Der er en kuriositet her på Thassos,
såvel som mange andre steder i Grækenland. Man må
ikke kaste det brugte toiletpapir i kummen. Det skal i den dertil
opstillede kurv. Det gælder overalt, også på
de flotteste hoteller. Afløbsproblemer, lyder forklaringen.
Hørmen kan være ubeskrivelig!
Øen
føles ikke overrendt, selvom her er en del turister.
De fleste besøgende er grækere fra de store byer
på fastlandet. Der er jo ikke langt til millionbyen Thessaloniki,
og Kavalla ligger kun en kort færgetur borte. Turistsæsonen
strækker sig over fem måneder, fra maj til og med
september. Enkelte hoteller åbner allerede sidst i april,
men så tidligt på sæsonen er ikke mange andre
turistfaciliteter tilgængelige. Hovedvægten er lagt
på juli – august, som også er de varmeste
måneder. Temperaturen sniger sig nemt op på 350
midt på dagen - i skyggen, og en 250 til 280 stykker om
natten. Vandet når op på ca. 250.
Madmæssigt er det græske køkken godt, men
når ikke verdens største. Efter 14 dages ferie
vil jeg gerne smage noget andet. Så mangler jeg et stykke
rugbrød! Men vi har det princip, at vi skal leve af landet,
når vi rejser. Derfor spiser vi kun græsk mad, når
vi besøger landet. Og det er slet ikke så ringe
endda. Noget er endog vidunderligt. Vi har fået mange
favoritter, tzatziki, grillet sværdfisk, marides, bondesalat,
kalamari, pastitsio, mousaka, fasolada og grillede lammekoteletter.
Hanevandet er absolut drikkeligt, meget rent og velsmagende.
Der
findes jo ikke noget bedre end en sommeraften på en græsk
taverna. Et bord næsten i vandkanten, den vakkelvorne
stols fletværk og ben, som sætter mærker i
rø---, månelyset der glimter i småbølgerne,
lyden af sagte bouzoukimusik og af de andre gæsters latter
og glade pludren på alverdens sprog, duften og synet af
bondesalat, friturestegt kalamari og tzatziki på bordet
foran os, en dugvåd flaske retsina eller to som smager
af sol, lun luft der føles som fløjl mod nøgen
hud, en tjener som har tid til at lave lidt sjov med os. Og
så kvinden i mit liv på stolen lige overfor mig,
rød på næsen af dagens sol. Hendes glade
smil, og den diskrete duft af hendes parfume, og af min stille
hyggefjært, undsluppet ved et uheld. (sådan da)
Bagefter
hjemme på altanen. Kun iført det for anstændigheden
mest nødvendige. Cikadernes sang, Grækenlands musik,
fra træerne tæt om os. Lugten af støv og
fremmedartede vækster. En dybsort nattehimmel over os,
hvorfra tusinder af stjerner blinker ned til os, bjergenes mørke
silhuetter bagved og til siderne, og foran stranden med småbølgernes
slag i vandkanten. I det fjerne en oplyst færge, hvor
man trods mørket kan ane skumsprøjtet om boven.
En hyggedrink, som sætter dugringe på bordet mellem
os. En salig fred og ro falder over os, mens vi sagte sludrer
om dagens oplevelser, og planlægger morgendagens. Og så
at slutte denne vidunderlige aften med at elske den kvinde,
som kærlighedsgudinden Afrodite har sat her på jorden
for min skyld. Overguden Zeus må have skabt dette land
og dets folk i stor glæde.
Når jeg en gang skal betale færgemanden Karon et
guldstykke for at komme over floden Styx, og begynde min tur
til dødsriget Hades, kan jeg kun sige, at jeg har oplevet
noget af det mest vidunderlige på denne jord.
Limènas, Thassos by også kaldet, er øens
største. Hovedstad og administrativt centrum med små
5000 indbyggere. Den er også trafikalt knudepunkt. Her
er færgehavn, hovedposthuset, turistpolitiet, hovedbusstation,
brandstation, og filialer af de store banker. Her er forretningsgader
med turistjangel, hoteller, barer, diskoteker og taverner i
massevis. Havnen, hvor bl. a. færgerne fra Keramoti og
Kavalla lægger til, er delt i to. Den nye vestlige del,
som er trafikhavn, og østligst den gamle havn, som er
base for fiskerne, turbådene og lystsejlerne. Her finder
man ligeledes en række af de hyggeligste taverner og kafenionér.
Den gamle havn er bygget ovenpå og i den antikke havn,
og den opmærksomme turist kan endnu se marmorblokkene
fra den gang i en del af kajkanterne. Mod øst ligger
den lille, godt besøgte bystrand, kantet af taverner.
Yderst mod øst på næsset ligger et lille
smukt kapel, som er bygget på, og af resterne af et Poseidon
tempel. Herfra kan man, når vandet er stille, se resten
af en af de antikke moler under vandet ud for det lille træskibsværft.
Yderst på næsset ligger en dejlig udsigtstaverna.
Thassos er i øvrigt navnet på en af guden Poseidons
sønner, og øens historie går tilbage til
den græske stenalder.
Byen rummer en fantastisk mængde seværdigheder,
med rod i antikken og romertiden. Den blev anlagt for mere end
2700 år siden, og udgravningerne startede i 1911. Siden
er frilagt den antikke agorá, bymurene med porte, templer
for Dionysos og Poseidon, et rimeligt velbevaret teater (nu
under restaurering), og en spændende overby, akrópolis,
med rester af en genuensk borg, en kristen basilika, og templer
for Athene, Poseidon og hyrdeguden Pan. I agoraen findes mange
rester fra antikken, men romersk tid er meget dominerende. Herudover
møder man over hele byen historiske rester fra antikken,
og på det centrale torv ligger rester af en kristen basilika,
med smukke velbevarede gulvmosaikker og antikke søjletromler,
stjålet andetsteds. I byens kirke, som ligger nabo til
agoráen og til museet, er nogle af de indvendige bærende
søjler også ”genbrug”.
Det arkæologiske museum ligger lige bag den gamle havn,
og har en spændende udstilling af de bedste ting fra øens
historie, bl. a. Vædderbæreren, en kollossalstatue
på ca. 3,5 m., som er en ufærdig kouros, en stående
mandsfigur i hvid marmor, bærende på en vædder.
Figuren har en revne, og det menes, at det er årsagen,
til at den ikke er gjort helt færdig. Museet er i skrivende
stund (2005) netop delvist åbnet efter en omfattende restaurering.
Hele den moderne by er bygget direkte ovenpå den antikke
by, så når man skal bygge nyt, graver og støber
man tit om natten, da man ikke vil sinkes eller totalt standses
af arkæologiske grunde. Hele arealet bag den gamle havn,
mellem bebyggelsen og bjergsiden og helt ud til næsset,
er et stort arkæologisk udgravningsområde. Man kan
være heldig at få en sludder med en af de unge arkæologistuderende,
som arbejder i området. Bag den østlige ende af
den gamle havn, ved Dionysos templets rester, udgår en
trappegade, som leder op til det antikke teater, samt videre
som en stejl ”gedesti” forbi et lille smukt beliggende
kapel, til akrópolisen. Stien op følger skrænten
mod havet, og sceneriet kan tage pusten fra enhver. Opstigningen
er det sidste stykke ret krævende, men absolut besværet
værd. Husk vand. Oppefra er en fantastisk udsigt over
byen og omegnen, samt mod nord over havet med den ubeboede ø
Thassopoula, mod fastlandet, provinsen Makedonien. Tag ekstra
film med, her er fantastiske motiver. Fra østsiden af
teatret går til venstre en sti, som følger bymuren
på ydersiden, og ender ved det lille kapel på næsset.
Til højre går stien mod toppen.
Tilbage ved den gamle havn ses en lang række af taverner,
hvoraf ”Taverna Symi” under de store platantræer
nok er den mest kendte. Lige ved siden af Symi, ligger en ægte
græsk kafenion, Platanós, hvor man kun kan købe
drikkevarer og snacks. Det er det bedste og hyggeligste sted
at sidde og sidde i hele byen. Udsigt over den gamle havn, og
skygget af et par enorme plataner. Før eller siden kommer
alle forbi her. Vi sidder ofte her og drikker ”formiddagskaffe”,
samt fordriver tiden med at gætte de forbipasserendes
nationaliteter ud fra deres attituder, udseende og klædedragt.
Det kan være meget underholdende. Godt de ikke hører
vore kommentarer!!
Den halvcirkelformede marmortrappe ind til lokalet er med garanti
lavet af stjålne marmorelementer fra den bagved liggende
agorá. Et typisk eksempel på ”genbrug”,
som også ses i flere af byens gamle bygninger, og i murværket
på borgen på akrópolis. Imellem kafenionen
og taverna Symi ligger en ”moderne” antikvitet.
En ”periptero”, en af de få ægte kiosker
som er tilbage. Enmandsbetjent, oprindelig beregnet som socialforsikring,
levevej for handicappede og krigsveteraner. Engang var der en
sådan på hvert andet hjørne, men nu er de
næsten alle borte. Det er en firkantet gulmalet træbygning
på ca. 2 m2, og herfra sælges tobak, slik, aviser,
is og kolde drikke. Enkelte sælger også busbilletter.
Samtidig virker kiosken som telefonboks. I dag kan man næsten
ikke se den oprindelige bygning, da den er delvis skjult bag
kummefrysere til is, køleskabe, hatte- og postkortstativer.
Tager man på udflugt fra Limenas ad kystvejen mod sydøst,
kommer man ud ad byen ved den bedst bevarede byport, som er
et stop værd. Indhugget i muren tæt ved, ses stenhuggerens
navn. Efter lidt bjergkørsel passerer man ret hurtigt
et af de store marmorbrud. Kig ind, det er et fantastisk skue.
Efter en naturmæssig flot tur, når man til byen
Panagia. Højt hævet over en af øens bedste
strande, Golden Beach, 3 km. nede ad en sidevej. Her er dejlig
sandstrand, taverner og turistfaciliteter. I landbrugsområdet
bag den lange strand, gemmer sig utallige hoteller og andre
turistfaciliteter. Man kan køre ad smalle veje helt til
Skala Potamia i den sydlige ende af Golden Beach. Panagia er
en gammel pittoresk bjerglandsby med gamle huse af makedonsk
type, en seværdig kirke, og et herligt torv, hvor vandet
strømmer i åbne kanaler.
Næste stop er Potamia, som også er en smuk bjerglandsby.
Hvis man vil bestige bjerget Ipsarion, udgår herfra en
afmærket sti. Byen rummer et museum for en berømt
lokal maler og billedhugger, P. Vagis. Bussen stopper ved tavernaen
på det centrale torv. Overfor tavernaen ligger en ”rigtig”
græsk kafenion. Sidst vi besøgte stedet, serverede
en sød gammel morlille, helt klædt i sort. Strømperne
hang i ål, og hænderne var lige så sorte som
kaffen og klædedragten. Hun trængte stærkt
til en barbering. Men hun lavede en pragtfuld græsk kaffe
til os, serveret med et stort smil, som afslørede en
tandrække, der lignede en nedbrændt negerlandsby.
Og så var den billig! Kaffen altså!
Fem km. længere fremme når man stranden ved Skala
Potamia, som er et af turistcentrene. Den lange flotte strand,
som er den sydligste ende af Golden Beach, er kantet af mindre
hoteller og taverner. Her er også en lille fiskerihavn.
På den sydlige mole ligger et skønt gammelt hus.
Et yndet fotomotiv. Det rummer i dag den lokale yachtklubs lokaler
og en bar. Herefter er det klippekyst med enkelte badebugter,
indtil man passerer Krini, med enkelte hoteller og taverner.
Videre forbi en lille vidunderlig strand, Paradise Beach, med
få faciliteter. Herfra snor vejen sig i det bjergrige
terræn mod Aliki, 29 km. syd for Thassos by.
Aliki er en lille halvø, forbundet med øen gennem
en smal landtange, med en dejlig badebugt på hver side.
Ved den østlige bugt ligger rester af et dorisk tempel,
og resterne af to gamle kristne basilikaer fra ca. år
400. I kystskrænten kan man pille potteskår og bygningsrester
ud. Ca. midt på halvøen står halvt nedsænket
i terrænet en stor sarkofag, som ser lykisk ud, men jo
nok ikke er det. Måske romersk? Langs kysten på
halvøen ses rester af de antikke marmorbrud, hvorfra
man eksporterede til hele det græske område, samt
til romerne og til byerne på Lilleasiens kyst. Det flotteste
ligger på halvøens spids. Solen skinner blændende
i den snehvide marmor. Absolut et besøg værd. Hele
halvøen og det nærmeste stykke af øen er
erklæret ”arkæologisk område”.
De gamle huse af makedonsk type langs den sydlige bugt er fredede,
og også et blik værd. Her er et par hyggelige taverner
lige i vandkanten, og her er altid flot natur, iført
bikinier!! Der er et busstop på landevejen lige ved jordvejen
ned til bugten. Et godt sted at snorkle.
Yderligere fem km. fremme på en klippekant højt
hævet over vandet, møder man nonneklosteret Moni
Archangelou, grundlagt i 1100 tallet af en eneboer ved navn
Loukas. Klosteret er den kvindelige afdeling af Moni Filothéou
på den hellige munkehalvø, Athos. Det er en fredfyldt
oplevelse at sidde udenfor den smukt udsmykkede kirke, og lytte
til nonnernes sang, medens man beskuer den smukke udsigt. Man
skal være ”passende” påklædt for
at komme ind i klosteret, men har man glemt en nederdel eller
et par lange bukser, er der ved indgangen et lager til udlån.
Man ser absolut ”spøjs” ud, men man får
lov at komme ind. Fotografering er forbudt.
Efter passage af Astris med en flot strand, nås turist-
og badebyen Potós, som nu er ved at blive udbygget til
et af øens store feriecentre. Potós rummer en
mængde hyggelige turistfaciliteter, især langs strandpromenaden.
Her er en dejlig sandstrand, og en lille havn. Et godt sted
for unge mennesker. Hvis vi ikke havde venner i Skala Prinos,
var det her, vi ville slå vores folder!
Midt i Potos går en 10 km. stikvej ind i landet til øens
gamle hovedstad, Theológos. Den er et besøg værd
med dens gamle huse med naturstenstage og de sjove skorstene,
og en kirke i byens nordlige udkant med et makabert benhus bagved.
I benhuset opbevarer man kasser med knogler af de døde.
Mange kasser er gået i stykker, gulvet flyder med knogler
og kranier, så et kig herind er ikke for sarte sjæle.
Graveren taler lidt tysk, og han advarer mod slanger på
kirkegården. Jeg har der fundet en afskudt ham på
over 1½ meters længde. Man har netop færdiggjort
udgravningen og restaureringen af et af byens ældste huse
fra 1500 tallet. Man kan besøge stedet, og se hvordan
det var indrettet til forsvar. Det er netop åbnet som
et interessant egnsmuseum. Det indeholder udstillinger af husgeråd,
værktøjer og klædedragter. Samtidig er huset
møbleret med den tids møbler, brugsgenstande og
tekstiler. Museet ligger tæt på en anden gammel
kirke midt i byen. Her gør bussen også holdt ved
en udsigtstaverna, som har et godt omdømme. En rigtig
hyggelig by at besøge.
Langs kystvejen med flere flotte badebugter, nås øens
næststørste by, Limenaria, som tidligere var udskibningssted
for mineraler, udvundet i bjergene bag byen. Rester af et behandlings-
og udskibningssted ses ved kysten lige før man kommer
til byen. Det ligner en borgruin. Vil man opleve en ægte
græsk fastelavn og påskefest, er Limenaria et af
de gode steder. Ellers er byen turistcenter, med en lille bystrand
ved siden af havnen, og en lang flot strand mod nordvest. Masser
af hoteller, taverner, caféer og turistbutikker. Her
kan blive meget varmt, da her er læ for den fremherskende
nordenvind. Busstop på gaden ved havnen, og flere andre
steder i byen. Ved havnen findes også taxaernes holdeplads.
Sammenvokset med Limenarias nordlige ende ligger landsbyen Kalives,
også med en køn gammel kirke. Fra Kalives udgår
den nemmeste vej til den næsten forladte bjergby, Kastro.
Fra den asfalterede hovedgades nordlige ende drejes til højre
ad grusvejen gennem olivenlunden, og så er det bare derudad
i tre kvarter. Vejen er nok bedst egnet til en firehjuls trækker.
Ad en dårlig grusvej, gennem en utrolig smuk natur, når
man i 500 meters højde ruinbyen med de få hvidkalkede
restaurerede huse. Byen blev grundlagt i 1403 af en byzantinsk
kejser, og senere kom genueserne og byggede en borg på
stedet. Ovenpå de få tilbageværende rester
af borgen, ligger nu et kapel og en kirkegård, hvorfra
der er en formidabel udsigt. Her er vidunderligt. Kun lyden
af vinden, fuglene og førerfårenes klokker, samt
sommetider hyrdens fløjtekommandoer til hans hund høres.
En god frokost kan købes af Jannis, som driver et udskænkningssted
i den nedlagte skolebygning, lige ved siden af en 1600 tals
kirke, Agios Atanasios. Øllet bliver serveret med stor
venlighed og nysgerrighed. I år, 2003, er tavernaen udvidet
til også at servere mad, og der er nu blevet indlagt strøm.
Vi fik serveret frokost af en topløs græker, med
helulden krøluldsmadras på det ellers bare bryst.
Vi fik i øvrigt her den bedste fetaost, vi nogensinde
har smagt. Jannis passer også kirken, og han kan nemt
overtales til at hente den mindst kilotunge nøgle, låse
op og vise frem.
Gå helt ud på åsen og tænd et lys i
kapellet, nyd naturen og stilheden, og man føler en ny
fred i sindet. Når man har set sig mæt, er det klogest
at vælge den samme rute tilbage til Kalives. Det er muligt
at køre ad de små, utroligt dårlige bjergveje.
Der findes ingen tilgængelige nøjagtige kort over
disse ”æselstier”. De er rigtig dårlige,
og det må stærkt frarådes. Vi har kørt
fra Kastro til Theologos ad disse veje. I jeep. Vi gør
det ikke igen.
Tilbage i Kalives går det nu nordpå langs vestkysten
mod fiskerlejet Skala Mariés. Undervejs passeres flere
dejlige badebugter. Prøv Tripiti Beach med en vidunderlig
strand, og en ret god taverna. På skråningerne ovenfor
ligger små hoteller! Lokalbussen mellem Skala Prinos og
Limenaria har stoppested på landevejen her. I Skala Mariés
finder man nogle hyggelige taverner ved den lille bystrand og
fiskerhavn. Her er også nogle få, flot beliggende
hoteller. En rigtig dejlig, stadig oprindelig fiskerlandsby
i en flot bugt. Men det er nok et spørgsmål om
tid, før idyllen bliver ødelagt af uhæmmet
byggeri. Desværre. Et virkeligt godt sted til en rigtig
”slapperferie”.
Følges stikvejen fra Skala Maries 15 km. ind i dalen,
finder man bjergbyen Mariés. Her er der også stadig
idyl i lange baner. Her ser ud, tror jeg, som der gjorde for
100 år siden. Dalen, man kører op igennem, er meget
grøn, da her er et mindre vandløb, som ikke tørrer
helt ud om sommeren. Byen, synes jeg, er øens absolut
smukkeste og flotteste beliggende. Lige oppe til venstre ved
indkørslen til byen (parker her) ligger den gamle kirke.
Her mødes man sikkert af præsten, som tiltaler
en på ubehjælpsomt tysk, og som gerne vil vise sin
kirke frem. Selvom man ikke er passende påklædt,
går det sagtens an. Inde i kirken er der en flot ikonostas,
og en stor håndsmedet lysekrone i messing, der stammer
fra den hellige Athos halvø. Bagefter må man op
med en slant til kirkebøssen.
Ude igen befinder man sig på en afsats lige overfor en
af de hyggeligste, mest oprindelige kafenionér, jeg har
set. En sød sortklædt morlille, Maria, serverer
drikkevarer til det sædvanlige stampublikum, og til de
få turister. Sid ned, bestil en kop kaffe, og mærk
det Grækenland fra før masseturismens tid snige
sig ind under huden. Gå ind og se køkkenet, som
er helt oprindeligt, et rigtigt museumsstykke. Det varer heller
ikke længe før man bliver tiltalt. Hvor kommer
i fra? Hvad hedder i? Hvad laver du?, Hvor meget tjener du?
Det er svært at løsrive sig. Gamle hvidkalkede
huse med pastel -grønne eller -blå vinduer og døre,
smalle trappegyder, frodige velpassede haver med solmodne duftende
tomater, sorte auberginer, skyggegivende vinranker med tunge
klaser, og i skyggen af store plataner et vidunderligt centralt
torv med to taverner. Ungerne leger, mødre taler sammen
tværs over gyderne, så det lyder som om de skændes
(man ser dem ikke, hører dem kun), og mændene sidder
på tavernerne på de traditionelle vaklevorne pindestole
med fletværk, og spiller kort eller tavli (backgammon);
eller bare sidder og sidder, svingende med deres kombaloj over
en kop kaffe og et glas vand. Hvis det går vildt til,
så et glas ouzo med mezédes til. Æsler skryder
hæst, og hønsene gokker. Katte smyger sig med halen
ret i vejret kælent og tiggende om en godbid omkring benene
på tavernernes spisende gæster. En duft af vild
timian, af mad, æselgødning og af brænderøg.
Her er køligt, skyggefuldt og vidunderligt.
Følg vejen til højre langs udkanten af byen. Vejen
bliver snart ret dårlig, og man kan møde store
lastbiler, der tungt læssede med enorme kridhvide marmorblokke,
er på vej til færgehavnen fra bruddet inde i bjergene.
Hold ud, for få km. længere fremme ligger en opdæmmet
sø med et minivandfald. Her er svalt og meget smukt.
Kør tilbage ad den samme vej mod kysten. Ca. halvvejs
nede ligger til højre for vejen et munkekloster, Moni
Panagias. Det er muligt at besøge stedet, respektfuldt
påklædt. Klostre er normalt lukkede for besøg
i siestaen, som strækker sig fra ca.1300 til ca1630. Her
er en dejlig have, og præsten fremviste sin ualmindeligt
smukke gamle kirke, hvor den ene sidevæg af skibet udgøres
af klippen. I denne væg udspringer en kilde med det klareste
vand. Vandet løber ned i en lille kumme i klippevæggen,
og videre ud i nogle store bassiner i klosterhaven gennem en
kanal i gulvet. Kirken rummer gamle vægmalerier, som er
stærkt sværtede af årenes brug af røgelse
og af sod fra lysene, samt en flot ikonostas. Man må desværre
ikke fotografere. Ude igen blev vi bænket i skyggen ved
munkenes langbord, og beværtet med koldt vand og konfekt
af en sortklædt kvinde. En helt unik oplevelse for os,
som jeg mener, vi kun fik, fordi jeg taler lidt græsk.
Tilbage på kystvejen, med retning mod nord, når
man Skala Kallirachi, med en fiskerihavn, strand, taverner og
hoteller. Intet ophidsende. Det er der derimod i Kallirachi,
5 km. oppe i bjergene bag byen. Kallirachi rummer et hyggeligt
torv, smukke gamle huse med smalle gader og trapper. Derudover
giver byen plads til en af øens bedste taverner, Taverna
Astrahan, kun åben om aftenen. Parker på pladsen
ved siden af torvet, og gå ad vejen til venstre. Hvis
de har fiskesuppe på kortet, sååå!!
Næste stop nordpå er Skala Sotiras. Under kirken
ved vejen gennem byen findes rester af øens ældste
kendte bebyggelse. Byen er en kopi af Skala Kallirachi, også
med en dejlig bjergby oppe i dalen, Sotiras. Her er mange forladte
huse og ruiner af samme, en formidabel udsigt, en kirke, og
et torv helt dækket af skyggefulde plataner. Ud af stenmuren
under platanerne, springer det dejligste kildevand, og her ligger
en rigtig god taverna, med byens bedste udsigtspladser. Og så
er her billigt.
Næste stop mod nord er Prinos, som ligger få hundrede
meter inde i landet, omgivet af olivenlunde. Byen er centrum
for olivenolieproduktionen på denne del af øen.
Der er et par hoteller og taverner, hvoraf Papangelos med de
rødternede duge midt i hovedgaden nok er den bedste.
Her er forskellige forretninger og ”supermarkeder”,
posthus, frisør, bager og slagter. I byen ligger også
øens sygehus. På pladsen ved rådhuset og
skolen holdes (gede)marked hver mandag formiddag. Alt fra fødevarer,
over tøj, til søm og skruer kan købes her.
Et farverigt og støjende skue. Festligt og fornøjeligt.
Vejen op gennem byen leder op til to mindre landsbyer, Mikro-
og Megalo Prinos. Også kaldet Mikro- og Megalo Kazaviti.
Ad en naturskøn vej op gennem dalen, når man først
Mikro Prinos, med en rigtig gammel kirke med klokken hængende
i et træ udenfor, gamle huse i den makedonske stil, og
en taverna, Panorama, med en fantastisk udsigt ned gennem dalen
til havet i det fjerne. Byen er udgangspunkt for vejen (spørg
i tavernaen) op til klosteret Agios Panteleìmon, som
også er et besøg værd. I klosteret serveres
en dejlig urtethe eller kaffe af en sortklædt gammel dame.
Her bør man se den røgsværtede hule, hvor
eneboeren Panteleìmon boede, samt kirken med den meget
hellige ikon forestillende samme person. Man kan køre
herop, men en travetur tager kun ca. 1½ time hver vej,
og er besværet værd. Der er en fantastisk udsigt,
og en smuk natur. Man hører kun vindens susen, gedernes
klokker, og kragernes skrål.
500 meter længere oppe ad vejen efter Mikro Prinos, ligger
Megalo Prinos. Også med de makedonske hustyper med fremspringende
overetage af træ, stejle gader og trapper. Her finder
man øens hyggeligste torv. To mægtige, ældgamle,
hule plataner skygger hele torvet, og danner den dejligste legeplads
for alle ungerne. Her er også to rigtig gode taverner,
som serverer rigtig græsk mad til meget rimelige priser.
En middag eller en l a a n g frokost her må man ikke snyde
sig selv for. Prøv taverna ”Ò Andreas”.
Her serveres en formidabel ”Arni sto Furno”, lam
i ovn. Bestil hertil fyldte bagte kartofler og tzatziki. Med
en dugvåd flaske retsina til fås ikke bedre måltid
på hele øen. Til dessert anbefales den lokale yoghurt
med honning. Mumf!!
Tilbage gennem Prinos ligger 3 km. borte mod nord næste
stop, Skala Prinos, med havnen med færgerne til og fra
Kavalla, og enkelte afgange til Nea Peramos. I havet mod vest
ses et par olieudvindingsplatforme, flot belyste om aftenen.
Byen består stort set kun af nogle hoteller, et par rækker
huse langs vandet og havnen, nogle få forretninger og
et stort nyt supermarked, mange tavernaer, og et par reparationsskibsværfter
på stranden vest for byen. En km. vest for byen er en
god campingplads, en del hoteller og taverner, hvoraf Taverna
Papangelos ved campingpladsen nok er den bedste. Men også
Takis og Paskalias taverna, The Nest, i en smøge inde
i byen er god. Og billig. Prøv Papangelos` kalamari,
og Takis tomatsuppe og lammekotteletter. Taverna ”At Brians”
i den vestlige ende af byen er god. Indehaveren hedder Sotiri.
Det kan de engelske turister ikke huske, derfor kalder de ham
for Brian. Deraf tavernaens navn! På begge sider af byen
strækker lange gode strande sig. Havnen er udskibningssted
for tømmer og de store biler med enorme marmorklodser,
og her er bussernes holdeplads. Dette er ”vores”
by. Vores venner ejer og driver det hyggelige hotel Eleani,
10 værelser med klimaanlæg, tv og køleskab,
500m. mod vest fra havnen, forbi skibsværftet. I en olivenlund
øst for byen i gåafstand, ligger en anden velbesøgt
campingplads, lige ned til en vidunderlig, børnevenlig
strand.
Skala Rahoniu er et mindre vandsportssted, med en flot strand,
hoteller og strandtaverner. Igen for enden af en stikvej ind
i en dal, ligger flækken Agios Georgios med en enkelt
hyggelig taverna, og længere oppe byen Rahoniu. Ved indkørslen
til byen ligger øens største taverna, hvor der
i sæsonen er bouzoukimusik og folkedans hver uge. Lige
ved siden af ligger en gammel, smukt udstyret kirke, som desværre
er aflåst, når der ikke holdes gudstjeneste. Her
holdes hvert år i juli måned en stor Panagia kirkefest,
med skæg og ballade før og efter gudstjenesten.
Pladsen udenfor kirken bliver omdannet til markedsplads med
alskens slags boder. Her serveres gratis mad og vin, og bagefter
spilles der op til dans på tavernaen. Der festes i tre
dage. Resten af byen Rahoniu er ikke specielt interessant, men
smukt beliggende. Med kig til flere småbugter med strande
og hoteller, når man tilbage til hovedbyen, Limenas.
Vores venner på Thassos hedder Papakristos. Lena, Sofoklis,
Vangelia og Kristos. Som nævnt driver de hotel Eleani
om sommeren. Evangelia gør rent og passer hotellet om
dagen. Kristos passer sine oliventræer, maler for folk,
og hjælper til på hotel og i strandbaren. Børnene
er nu voksne. Lena er uddannet bioanalytiker, er blevet gift
med Georges, og bor og arbejder på fastlandet i Larissa.
Sofoklis er gift med sin Maria, og har eget ”Køl
og Frys” firma, samt hjælper til på hotel
og i strandbaren. Fra oktober til maj er hotellet lukket, og
da bor de i Prinos, tre km. borte. Her har Sofoklis også
sit værksted og lager. Han har i foråret 2005 åbnet
en flot forretning på Prinos hovedstrøg, hvor han
sælger alt i hårde hvidevarer og køkkenudstyr,
samt naturligvis klimaanlæg. Hotellet er vores base, når
vi besøger øen. Vi deltager i familiefester, spiser
sammen privat, og går i byen sammen. Jeg har flere gange
i kortere tidsrum fungeret som portier, når hele familien
har haft ærinder samtidig. Vi er blevet ”fremstillet”
for borgmesteren og præsten, resten af familien og venner,
har deltaget i familiebryllupper, og vi er nu kendte ansigter
i området. Vi hilses og hilser på efterhånden
mange bekendte, og mødes med smil og knus overalt vi
kommer. Vi ringer og skriver sammen på græsk. Vi
har nu besøgt øen måske seksten gange, og
vi vil stadig besøge vennerne her, da vi helt har tabt
vores hjerter til dem og til dette pragtfulde sted.
Af udflugtsmuligheder på fastlandet kan nævnes havnebyen
Kavalla, med den gamle bydel med akvædukt og borgen på
toppen. Hver lørdag formiddag holdes et kæmpestort
marked vest for færgens anløbssted. Tag en tidlig
færge! Arkæologisk museum i havnens vestlige ende
(lukket mandag), er et besøg værd. Spis på
en taverna i den gamle bydel under borgen. Borgen er åben
for besøg, ikke mandag, og der er en flot udsigt herfra
over byen og langt omkring.
Tag evt. bussen til den antikke by Philippi, 15 km. ad vejen
mod Drama. Et kæmpe udgravet område, med teater,
stor agorá, offentlige bygninger, og oldkristne basilikaer.
Nogle med smukke mosaikgulve. Museum på stedet med fund
fra udgravningerne. Lukket mandag. Virkelig et besøg
værd. I højsæsonen afholdes koncerter og
teaterforestillinger af de gamle græske forfattere i teateret.
Tag lokalbussen der kører til Drama fra stationen i Kavalla.
Den ligger lige rundt om det første hjørne fra
færgens anløbssted. Billetter til Philippi købes
inde i stationsbygningen. Der er busstop både til ud og
hjemturen lige ved hovedindgangen til udgravningsområdet.
Bare ræk hånden i vejret, eller tal med billettøren.
I sæsonen kører bussen hvert 20. minut hver vej.
På hjemturen købes billetter i bussen.
Adresse
på ”vores” hotel: Hotel Eleani, Skala Prinos,
TK64010 Thassos, Hellas, Grækenland. Telefon fra maj til
oktober: 0030 25930 71186. Privat udenfor sæsonen: 0030
25930 71473. Ejerparret Vangelia og Kristos Papakristos taler
kun græsk, så skriv på engelsk til adressen.
Sønnen vil da oversætte.
Hotellet råder over 10 dobbeltværelser med brus
og toilet. Alle værelser med balkon, køleskab,
tv og klimaanlæg. mod vejen og stranden 50 meter væk.
En dejlig morgenmad serveres i haven. Pris i 2005 ligger på
ca. 45 euro for værelse med morgenmad. På stranden
råder Kristos over en strandbar, solsenge og parasoller,
som er gratis at benytte for hotellets gæster. Hotel og
værelser holdes meget rent, der er en hyggelig have, der
serveres gerne en kop kaffe og en øl, og i tilfælde
af dårligt vejr, findes i kælderen en tv stue. Meget
sødt og hjælpsomt værtspar. Jeg vil give
hotellet 2½ stjerne.
Gode
spisesteder:
Skala Prinos: Taverna Papangelos ude overfor
campingpladsen forbi værftet. Taverna ”At Brians”
i færgehavnens vestlige ende. Takis ”the Nest”
i en gyde inde i byen.
Thassos by: Taverna Symi ved den gamle havn.
Theologos: Udsigtstavernaen ved siden af busholdepladsen.
Kalirachi: Taverna Astrahan. Kun åben
om aftenen.
Sotiras. Tavernaen under de store plataner.
Megalos Prinos: O Andreas på torvet.
Billig og god biludlejning: Peter Kartalis,
Spedy rent a car, Limenaria. Mail til spedy21@otenet.gr
Ordforklaring
:
Agios, Agia : Hellig, Skt. (hankøn -
hunkøn)
Agorá : Antikkens bycentrum og marked.
Akropolis : Befæstet overby.
Athene : Både visdomsgudinde og bygudinde
for Athen.
Athos : Den hellige halvø, munkestaten
Athos. Har særstatus i Grækenland.
Basilika : Oldkristen kirkebygning. Oprindelig
romersk ”forsamlingshus”.
Bondesalat (horiátiki) Salat af skrællet
agurk, tomat, og løg. Pynt: fetaost og oliven.
Dressing : Olivenolie og eddike.
Bouzouki : Guitarlignende strengeinstrument.
Bruges i folkemusikken.
Dionysos : Vinens gud i den græske mytologi.
Fasolada : Bønnesuppe med store bønner.
Giver klassefjærter!!
Ikon : Religiøst billede malet på
træplade.
Ikonostasi : Billedvæg i græsk
ortodoks kirke. Adskiller menighed og apsis.
Kafenion : Oprindelig græsk café,
som kun serverer drikkevarer og snacks.
Kalamari : Friturestegte, panerede små
blæksprutter. Serveres med citron og
fritter.
Komboloj : ”Afstresningskæde”,
kort perlebesat kæde. Ikke en Rosenkrans.
Marides: Meget små sild, dyppet i mel
og stegt i olie. Serveres med
hoved, hale og finner og masser af citron. Spises hele.
Mezédes : En lille tallerkenfuld småbidder
af forskellig art.
Moni, monastiri : Kloster.
Mousaká : Lasagne, med auberginer og
evt. kartofler i stedet for pastaplader.
Ouzo : Stærk Anisbrændevin. Bliver
mælkehvid ved tilsætning af vand.
Pan : Hyrdernes gud.
Pastitsio : Kødsovs og makaroni i lag,
med bechamelsovs øverst, bagt i ovn.
Platani (Platan) : Subtropisk stor træart.
Kan blive meget gammel.
Poseidon : Havets gud, broder til ”overguden”
Zeus.
Retsina : Hvidvin med smag af solskin og harpiks.
Billig. Kræver tilvænning!!
Skala : ”Fornavn” til småbyerne
ved vandet, som er havnebyer for byen af
samme navn i bjergene bagved. Eks.: Prinos – Skala Prinos.
Også det græske ord for ”trappe og stige”
Taverna : Lidt primitiv, som oftest hyggelig
restaurant.
Tzatziki : Agurkesalat med yoghurt og meget
hvidløg.
Tilbage
til Thassos
