|
Kendte
græske personligheder |
|
|
Maria
Cállas (1923-1977)  |
Maria Cállas blev født i New York, men flyttede som 13 årig til Athen, hvor hun modtog sangtimer. Hun havde sin operadebut i 1938, og mod slutningen af 1940'erne havde hun også internationalt etableret sit navn som en stor sopran. Hendes hjemmescene var La Scala i Milano, men optrådte ofte i operahusene i Rom og Paris, Covent Garden i London og Metropolitan Opera i New York. Hendes smukke stemme præsenteret i en skrøbelig krop med dramatisk sort hår tryllebandt publikum i opførelserne som Norma, Anna Bolena, Tosca, Aida, Gioconda, Medea og mange andre. Callas ulykkelige kærlighed var mangemillionæren Aristoteles Onasis. Da han gjorde en ende på deres mangeårige forhold, gled Callas ind i en dyb depression. Den 25. maj 1970 blev hun indlagt efter et selvmordsforsøg. Derefter havde hun et par comebacks inden sin død i 1977. I 1979 blev hendes aske ført til Grækenland, hvor den - efter hendes eget ønske - blev strøget ud over det ægæiske hav. |
|
Mikis
Theodorákis (1925)  |
Mikis Theodorákis er født d. 29. juli 1925 på den græske ø Híos. Allerede som barn lærte han sig selv at komponere musik, og ifølge ham selv, besluttede han at blive komponist, da han første gang hørte Bethovens 9. symfoni. Som ung læste han på musikkonservatoriet i Athen, mens han samtidig deltog i modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig og senere som partisan i den efterfølgende græske borgerkrig. Til trods for, at han flere gange blev fængslet og tortureret, fortsatte han med at komponere. I 1954 opnåede han et stipendium til konservatoriet i Paris, og de følgende år modtog han mange internationale musikpriser. I løbet af 1960'erne - efter at være flyttet tilbage til Grækenland - vendte han tilbage til sine rødder og komponerede musik med basis i græsk musik og poesi. Under juntaen 1967-1974 blev Theodorakis arresteret, fængslet og til sidst smidt i eksil for sine venstreorienterede politiske standpunkter. Fra sit eksil gav Theodorakis mere end 1000 koncerter i sin kamp mod diktaturet. Efter diktaturets fald har Theodorakis flere gange været medlem af det græske parlament, og i perioden 1990-1992 var han kulturminister. Derefter blev han udnævnt til direktør for den græske radio og televisions symfoniorkester og kor. Mikis Theodorakis har ud over sit musiske talent og en stor kærlighed til sit land altid været dybt engageret i at højne den internationale opmærksomhed omkring menneskerettigheder, miljø- og fredsspørgsmål. |
|
Aristótelis
Onásis (1906-1975)  |
Aristótelis Onásis opnåede at blive én af verdens rigeste mennesker, selv om udgangspunktet kun var hans begavelse og beslutsomhed. Han var født af græske forældre i Smirni i Lilleasien og var én af de mange græske flygtninge, der blev smidt ud i 1922. Året efter emigrerede han til Argentina, hvor han blev tobaksimportør. I perioden 1923-1932 var han græsk konsul i Buenos Aires. I 1932 var han blevet forretningsmand i verdensklasse med tankere, handels- og hvalfangerskibe. Senere i 1957 grundlagde han Olympic Airways. Onasis' legendariske kærlighedsaffærer med Maria Callas og Jackline Kennedy, såvel som hans venskaber og forbindelser med samtidens politiske og økonomiske verdenselite, bestyrkede hans internationale image. Imidlertid omkom hans søn Alexandros ved en flyulykke, hvilket påvirkede Onasis' helbred i en sådan grad, at han døde af sorg i 1975 efterladende en gigantisk formue til datteren Christina. |
|
Odysséas
Elýtis (1911-1996)  |
Nobelprismodtageren Odysséas Elýtis var født på Kreta af en familie fra Lésvos, men som ung tog han til Athen, hvor han studerede jura. I 1940 tjente han som løjtnant ved den albanske grænse i de hårde græsk-italienske kampe i starten af 2. verdenskrig. Han publicerede første gang sin digtning i "Nea Grammata" - et kendt litterært tidsskrift i 1930'ernes Grækenland. I sit arbejde hyldede Elytis det ægæiske hav, dets lys, farve og glæde. Hans verden var Grækenland og landets natur; de ægæiske øer, havet og himlen med dens skinnende sol. I sine digte udtrykker Elytis den store værdi af dagligdagens simple ting og naturens elementer. Hans vigtigste værk - publiceret i 1959 - hedder "Axion Esti". I dette værk forsøger Elytis at identificere vitale elementer i Grækenlands 3000 år gamle tradition og historie. Han blander her ortodoks liturgi med billeder af solen og havet - og kristne elementer med hedenske. Elytis modtog Nobelprisen i litteratur i 1979 for sin poesi, der med sanselig styrke og intellektuel klarhed skildrer den moderne mands kamp for frihed og kreativitet. |
|
Georgios
Seféris (1901-1971)  |
Grækenlands første nobelpristager Georgios Seféris var født af græske forældre i Smirni i Lilleasien. Han kom tidligt til Athen, hvor han afsluttede gymnasiet for senere at studere jura og litteratur i Paris. Hans litterære karriere begyndte i 1931, og i 1960 mogtog han en æresdoktor fra universitetet i Cambridge. I 1961 modtog han Foule prisen, og endelig i 1963 opnåede han Nobelprisen, hvilken han modtog med en bemærkelsesværdig beskedenhed. I sin takketale delte han prisen med andre store græske digtere; Solomos, Kalvos, Makrigiannis, Palamas, Kavafis og Sikelianos. Seféris modtog Nobelprisen for sin enestående lyriske digtning helliget Grækenland. Hans digtning indeholder stor indlevelse med situationer og mennesker, og han tøver aldrig med at fordømme værdiernes forfald og den begrænsning, der ofte er forbundet med frihed. |
|
Vangélis
Papathanasíou  |
Vangélis Papathanasíou, der bruger sit fornavn som kunstnernavn, viste sit ekstraordinære musiske talent i en meget tidlig alder. Hans forældre forsøgte at sende ham til professionelle musiklærere, men den unge Vangélis var ikke meget for en sådan formel form for undervisning - eller for den sags skyld nogen som helst form for instrukser eller autoriteter. I sine sidste skoleår dannede han med nogle venner gruppen "Formynx", der snart blev populær i Grækenland. I 1968 flyttede Vangélis til Paris, hvor han sammen med de græske musikere Démis Roúsos og Lúcas Siderás dannede gruppen "Aphrodite's Child". Gruppen opnåede øjeblikkeligt et verdenshit med deres første udgivelse "Rain and Tears". Da gruppen nogle år senere opløstes, fortsatte Vangélis sin karriere med at skrive filmmusik. Det satte et gevaldigt skub i karrieren, og han modtog en lang række priser, blandt andet en Oscar i 1982 for soundtrack'et til filmen "Chariots of Fire". |
|
Nana
Moúschouri (1934)  |
Nana Moúschouris sangtalent er anerkendt internationalt. Hun er født i Haniá på Kreta og studerede musik på Grækenlands nationale Musikkonservatorium. I 1958 mødte hun den græske komponist Mános Hatzidákis - et møde, der ændrede hendes liv for altid. Hatzidákis opdagede det fantastiske talent i hendes stemme, og snart sang hun hans sange. Senere i 1958 vandt hun sin første pris ved en sangfestival i Athen, og i 1960 vandt hun førsteprisen i Mediterranean Singing Festival i Barcelona. I 1962 flyttede hun til Paris, hvorfra hun siden har fortsat sin succesfulde sangkarriere. I 1993 blev hun udnævnt til ambassadør for UNICEF og er samtidig stifter og president for Focus on Hope Institution. Nana Moúschouri blev i 1994 valgt til Europa Parlamentet for det græske parti Nea Demokratia. |
|
Melína
Merkoúri (1915-1994)  |
Det var ved at synge Mikis Theodorákis' sange i tiden under juntaen 1967-1974, at Melína Merkoúri kæmpede for befrielsen af Grækenland. Merkoúri var én af Grækenlands største forsvarere og politisk aktive, ikke mindst uden for landets grænser. Hun var en modig kvinde, der forblev uforfalsket og oprigtig til sin død i 1994. Hun blev først kendt for sin præstation i filmen "Never on a Sunday" af den franske instruktør Jules Dassin. Senere medvirkede hun i mange andre film, hvor hun spillede sammen med andre store skuespillere, bl.a. Anthony Perkins i filmen "Phaedra". I 1977 blev hun valgt til det græske parlament for partiet PASOK, og hun blev kulturminister i partiets regering. Denne position gav hende muligheden for at starte sin livslange kampagne for at få British Museum i London til at tilbagelevere de berømte "Parthenon Marmor", der i forrige århundrede blev taget fra Akropolis og bragt til London af englænderen Elgin. Det lykkedes hende ikke, mens hun var i live, og i dag fortsætter andre grækere Melínas kamp. I hendes biografi "I was born a Greek" (1971) fortæller hun ærligt om sit liv, og om hvordan Grækenland for hende er mere end bare et fædreland. Det symboliserede alt, hvad hun stod for, og alt hvad der for hende var værd at kæmpe for. |
|
Iríni
Papás (1926)  |
En smuk, dyb stemme, skinnende sort hår og en positur, der gør indtryk på hvem, der end betragter skuespillerinden Iríni Papás. Papás er født i den græske by Chiliomodi og startede sin karriere som danser og sanger i varietéforestillinger. Efterhånden fik hun roller i flere og flere nationale produktioner og blev i årene derefter én af de vigtigste kvindelige skuespillere i græsk film. Snart begyndte hun også at få roller i internationale produktioner, og Iríni Papás ses i legendariske film som "Zorbas the Greek" med Anthony Quinn, "The Guns of Navarone" med bl.a. Gregory Peck, filmen "Z" med Yves Montand og mange andre internationale film. |
|
Olympia
Doukákis (1931) |
Olympia Dukákis' karriere strækker sig over mere end 35 år. Hun har påtaget sig mange roller, ikke kun som skuespiller, men også som instruktør, producer, lærer og aktivist. Hun kan vel godt betegnes som en Hollywood-stjerne, idet hun bl.a. har modtaget et Oscar for sin rolle i filmen "Lunefulde måne". Denne rolle indbragte hende foruden andre priser også en Golden Globe. Ud over at have medvirket i adskellige spillefilm, har Dukákis også stået på scenen i større teater-opsætninger. Hendes debut på teatret i London var i 1999 i one-woman stykket "Rose". Desuden har hun modtaget Obbie prisen for henholdsvis Bertolt Brecht's "A Man's a Man" og Christopher Durang's "The Marriage of Bette and Boo". Dukákis har optrådt i flere end 125 Off-Broadway og lokale produktioner. Hun har undervist i skuespil på universitetet i New York. Desuden er hun grundlægger af The National Museum of Women in Arts. |
|
Georgios
Papanikoláou (1883-1962)  |
Den græske læge og videnskabsmand Geórgios Papanikoláou blev født i den lille by Kími på øen Évia. Han startede sine studier på Athens universitet og fortsatte siden i Tyskland. Senere emigrerede han til USA, hvor han i 1914 blev ansat på Pathological Anatomical Laboratory på The New York Hospital. Han kom til at arbejde her i de følgende 47 år. I 1928 opnåede han via sin forskning at identificere kræftceller i livmoderhalsen. Denne opdagelse gjorde ham desuden i stand til ikke bare at diagnostisere kræft i livmoderhalsen på et tidligt stadie, men også at påvise symptomer på forstadiet til kræft, hvilket har afgørende betydning for muligheden for helbredelse. Imidlertid skulle der går næsten 20 år før den etablerede lægevidenskab anerkendte værdien af Papanikoláous arbejde. Doktor Pap, som han nu hengivent blev kaldt, gav navn til den test: Pap-test eller Pap-Smear-test, der idag foretages på millioner af kvinder verden over. Endelig i 1961 besluttede Papanikoláou sig for at slå sig ned i Miami, hvor han grundlagde The Papanikolaou Cancer Research Institute. Ulykkeligvis var han ikke selv med til åbningen, idet han i 1962 døde af et hjerteslag. Georgios Papanikoláou er blevet beskrevet som manden, der "dedikerede sit liv til kvinder i hele verden". Hans filosofi var simpel: "ikke at blive rig, men at skabe noget af værdi for menneskeheden". Denne filosofi har ført til at tusinder af menneskeliv reddes hvert år. |
©
MyGreece 2006 |