|
|||
|
Pórto Katsíki (Lefkáda-Ioniske øer)
|
Pórto Katsíki ligger på den sydvestlige del af øen Lefkáda. Stranden springer ligesom frem for foden af en høj, hvid klippeskrænt, der danner kulisse for det hvide sand, der mødes af de turkisblå bølger. Hvis man vil have stranden nogenlunde for sig selv anbefales det at besøge Pórto Katsíki enten tidligt om morgenen eller sidst på dagen - og naturligvis helst uden for højsæsonen i august måned. Afstanden med bil eller bus til Pórto Katsíki er 45 km fra hovedbyen Hóra, men det er en bedre idé at sejle turen, hvilket man kan fra både Hóra og Vasilikí. Der er forbundet dramatik med området her, for et lille stykke syd for Pórto Katsíki ligger Lefkádas sydligste spids, den stejle Cape Lefkátas. Det siges, at herfra sprang den oldgræske, lesbiske digterinde Sappho i bølgerne med døden til følge - for at blive befriet fra ulykkelig kærlighed til sin elskede. |
||
|
Símos (Elafónisos-Lakonía-Peloponnés)
|
Den lille ø Elafónisos befinder sig over for byen Neapoli i Lakonía regionen på det sydlige Peloponnes. Her fører øens eneste vej direkte til de berømte symmetriske Símos-strande med klart blågrønt vand og gyldne klitter. Mange par har styrket deres kærlighed og mange nye relationer er blevet født af romantikken på dette smukke og eksotiske sted. Glem alt om Maldiverne og Mauritius. Her på Simos-strandene opdager man et andet paradis. Midt mellem de to bugter findes en simpel og meget hyggelig strandbar, hvor man kan nyde en kølig drink til afslappet musik, mens man skuer ud over det indbydende hav. Det fortæller måske lidt om stedets unikke skønhed, at den unge Paris bragte sin skønne Helene hertil på deres kærlighedsflugt fra Troja. | ||
|
Mávra Vólia (Hios-Nordøstægæiske øer)
|
Nær ved den lille havn ved landsbyen Emborio på øen Híos findes to unikke strande med kulsorte, runde småsten. Mávra Vólia og Fokí, som de to strande hedder, er begge en type strand, der ikke ses mange andre steder. Stenenes eksistens her skyldes den nu udslukkede vulkan Psarónas, der for meget længe siden dækkede hele området med sin lava. De små runde sten blev i en periode brugt til at dekorere detaljerede mønstre i gårdhaverne i herskabsvillaerne i landsbyen Kámbo. Det er en helt speciel oplevelse at tage en forfriskende dukkert fra disse sorte strande, der samtidigt minder én om, at jordens indre er et glødende flammehav. | ||
|
Navágio (Zakynthos-Ioniske øer)
|
Hvis der findes et fotografi, der har rejst verden rundt og reklameret for Grækenland som "gudernes valg", så er det fotografiet af Navágio-stranden på den nordlige del af øen Zákynthos. Tidligere havde strandens navn at gøre med Sankt Georgios, men skibsskroget af et handelsskib, der gik på grund i 1970'erne, og som - nu rustet - er forblevet halvt begravet i de fine råhvide småsten, har givet inspiration til strandens nuværende navn. Den stejle klippe, der rejser sig 400 meter i vejret over stranden, kan få én til at føle sig som en skibbrudden (navagós) strandet på et øde sted på kloden. Stranden, som er et varemærke for Zákynthos og for hele Grækenland, må besøges. Det er imidlertid ikke muligt at komme til stranden med køretøj. Enten kan stranden beundres oppe fra klippen eller også må man, hvis man har lyst til at svømme i Navágios blågrønne bølger, sejle dertil. Det anbefales at tage én af de små både, der afgår fra de omkringliggende anløbssteder i stedet for de overfyldte både, der afgår fra Hóra. | ||
|
|
På Kretas østligste kyst ligger palmestranden Vái, der får én til at tabe mælet, når man ser den første gang. Vaies betyder på græsk "palmer", og herfra har stranden sit navn. Europas eneste palmeskov med mere end 5.000 palmer ligger her. Det fortælles, at skoven er opstået af kernerne fra dadler, fortæret af pirater og føniske handelsmænd, der opholdt sig i området. Vái er virkelig en drømmestrand, men med alle de mennesker, der besøger stedet, ødelægges det meste af det eksotiske og enestående, der karateriserer den. Man kan nemt blive skuffet over de horder af gæster og det kaos af biler og busser, der gør det umuligt at komme frem og samtidig skaber en frygtelig larm. Alt dette ændrer dog ikke på, at Vái ubestrideligt er meget smuk, og palmeskoven beskyttes på behørig vis, så den ikke går til. Det anbefales at besøge Vái i april-maj eller september-oktober. Man kan også gå 10-20 minutter langs stranden til andre strande, der ligeledes er smukke - også med palmer. | ||
|
Seychelles (Ikaria-Nordøstægæiske øer)
|
De lokale har givet stranden sit eksotiske navn på grund af den utrolige farve, som havet har her. Stranden er faktisk "kunstig", fordi den er skabt ved, at store klippestykker blev smidt i havet på dette sted, da man sprængte hul i bjerget for at åbne vejen til landsbyen Managaníti. Dette forhindrer imidlertid ikke Seychelles i at være en fantastisk strand. Den bedste måde at finde stranden på, er at kigge efter de parkerede biler og motorcykler i et sving på grusvejen til Managaníti. Herfra går man ned ad en vild og udtørret å, og pludselig på sin venstre hånd, ser man det utrolige syn... Såvel nedstigningen som opstigningen til Seychelles er slet ikke nogen nem opgave, og man skal heller ikke forvente at kunne købe forfriskninger eller fornødenheder på stranden (dvs. altså heller ikke vand!). Den vanskelige adgang til stranden betyder til gengæld, at man kan være ret sikker på ikke at skulle dele dette eksotiske paradis med så mange andre. | ||
|
|
Man skulle ikke tro det, men den oversete ø Kíthnos, der samtidig ligger relativt tæt på Athen, har de skønneste strande. De fleste af dem er sandstrande, og de mere end 15 strande ligger, så de nærmest danner et bånd rundt om hele øen. Alle er stille og rolige strande, nogle har skygge af tamarisk-træer, andre er unikke på deres egen måde. Én af de unikke strande er Kolóna, der på græsk betyder søjle. Stranden er en bane af sand, der forbinder den privatejede lille ø Ágios Lúkas med Kíthnos. Fra begge sider har "søjlen" vidunderlige sandstrande, der er relativt beskyttede for vinden. Man kommer til Kolóna enten til fods fra landsbyen Apókrousi eller med båd fra byen Mérihas. |
||
|
Psilí Ámmos (Serifos-Kykladerne) |
Journalisterne ved den britiske avis Sunday Times udnævnte stranden Psilí Ámmos til "Europas bedste strand" i 2003. Udnævnelsen skete i konkurrence med 20 andre fine strande i Grækenland, Spanien, Italien, Portugal, Tyrkiet og Storbritannien. Stranden er ikke videre stor, men det, der betager én ved første indtryk, er - som navnet Psilí Ámmos betyder - strandens fine sand. Sandet her er som gyldent pudder. Vandet her er lavt, og man skal gå langt ud for at vandet når én bare til brystkassen. Når man til sidst er blevet træt af at lege, svømme og at ... gå, kan man dumpe ned på én af strandens to tavernaer, der serverer rigtig god mad. Som journalisterne fra Sunday Times skrev: Stranden Psilí Ámmos adskiller sig ikke kun ved sit ekstraordinært fine, gyldne sand. Hvis der er en ting, som kan opgradere en strand fra at være god til at være vidunderlig, så er det et par græske tavernaer, hvor man kan spise god mad under et skyggefuldt træ i i kanten af krystalklart, rent vand. | ||
|
Voïdokiliá (Pilos-Messinia-Peloponnes)
|
Otte kilometer nord for byen Pílos adskiller høje sandklitter havet fra lagunen Divári. Her dannes en næsten perfekt sandet halvcirkel, der samtidig er beskyttet for vinden, idet den læner sig op ad en høj klippe. Dette sted, der kaldes Voïdokiliá, hvilket betyder oksemaven, synes næsten for utroligt til at være naturligt, men det er det. Som om det ikke var nok, findes der i den sydlige del af stranden en grotte, der kaldes Nestors grotte. Ifølge mytologien gemte Hermes i denne grotte nogle køer, han havde stjålet fra sin bror Apollo, der imidlertid opdagede tyveriet. For at formilde broderen, gav Hermes Apollo en lyra lavet af et skjold fra en skildpadde, som han havde fanget i Voïdokiliá-bugten. Så ud over at tage nogle uforglemmelige svømmeture i "oksemaven", er der også masser af historie at fortælle... | ||
|
Ápella (Karpathos-Dodekaneserne)
|
Sidste år blev Ápella-stranden på Kárpathos æret af den internationale presse ved at blive udnævnt til: Middelhavets bedste strand! Det er én af de strande, som man aldrig glemmer, når man først har set den, og hvis man har svømmet i de turkise bølger her, vil man altid vurdere andre strande i forhold til denne. Ápella har fine råhvide småsten, og vandet her er dybt og forfriskende, som det er over hele øen - og til trods for, at adgangen til stranden er relativt vanskelig, er det ikke muligt at besøge Kárpathos uden også at besøge Ápella. Det naturlige sceneri, der omkranser stranden, er fantastisk med en høj, stejl skrænt delvist dækket af pinjetræer. Fra kl. 12 middag giver pinjetræerne skygge til badegæsterne, men samtidigt har hr. Elias i mange år udlejet parasoller og liggestole. Samme hr. Elias har for nyligt åbnet en lille smagfuld restaurant lidt oppe på skrænten over stranden, således at stranden stadig ligger i sin uberørte skønhed. | ||
|
Ágios Dimítrios (Alónnisos-Sporaderne) |
Næsten i midten af den passage af hav, der er mellem Alónnisos og den lille, ubeboede ø Peristéra, stikker et kridhvidt stykke land ud i havet. Herved dannes den unikke strand Ágios Dimítrios. Strandkantens turkise vand afløses lidt længere ude i havet af en dyb, mørk blå farve, der ikke skyldes sælerne fra Marine-parken tæt ved. Den mørke blå farve skyldes en dyb, undersøisk afgrund. Farvespillet i havet og den kridhvide strand er så smuk og uforglemmelig, at man bare har lyst at blive... Hvis man ikke bryder sig om at svømme ud i det mørkeblå dyb, kan man sagtens nyde det lavere, klare vand tættere ved strandkanten. Hvis man derimod vil "stå til søs" og svømme længere ud, skal man være opmærksom på de både, der ofte sejler til Marine- parken, der ligger nord for Ágios Dimítrios. Man finder stranden ved at følge vejen mod kystbyen Stenís Bálas, der har rigtig gode tavernaer på molen. Derefter fortsætter man mod badestedet Kalamákia, og når man kommer dertil leder en grusvej direkte til drømme-stranden Ágios Dimítrios. | ||
|
Pisína (Koufonísia-Små Kyklader-Kykladerne) |
Pisína er en skjult og vanskeligt tilgængelig strand på Áno Koufonísi. Denne lille ø syd for Náxos har flere skønne strande med blågrønt klart vand. Pisína, der betyder bassinet, er en pardoksal strand; på en måde er den en strand - på en måde er den ikke... det er en strand for alle, og alligevel kan der højst være ca. 10 personer på stranden... Først og fremmest er den umulig at få øje på. Den er ligesom lukket inde mellem klipperne, og vandet kommer gennem et hul, hvorved der dannes en "mini-strand". For at finde Pisína skal man gå ud fra landsbyen Porí, hvorefter man klatrer over klipperne, og ét eller andet sted finder man så stranden. Det er faktisk hårdt arbejde... Og når man endelig finder stranden, kan man jo så risikere, at den er "optaget". Alligevel ér og bliver Pisína et lille paradis. Ligegyldigt hvor meget det blæser, og hvor højt bølgerne går på havet udenfor, så er bassinet beskyttet, og vandet er stille og roligt over de hvide, runde småsten. | ||
|
Papáfrangas Grotte (Milos-Kykladerne)
|
Mílos har en unik kystlinie med fantastiske klippeformationer, der skyldes øens vulkanske fortid. På nordsiden af øen danner klippeformationerne en række af havgrotter og én af disse grotter er Papáfragas Grotte. Det siges, at grotten i fortiden også var dækket af et "tag", men i dag er den som en kløft, der via en "dør" ender i havet. Vandet i grotten er turkist og bunden er dækket af hvidt sand. Stedets skønhed forstærkes af udsigten til de små Mågeøer, der viser sig i havet for enden af grotten. Grotten ligger ved siden af de arkæologiske udgravninger ved Filakopí. Man kommer til Papáfragas ved enten at følge vejen til Apollónia eller med båd fra Adámas eller Apollónia. | ||
©
MyGreece 2006 |