MyGreece - alt om Grækenland

Forsiden

Hóra - Pátmos

Hovedbyen på Pátmos af samme navn eller Hóra, som den også kaldes, er grundlagt i det 13. århundrede omkring Sankt Johannes-klosteret. Imidlertid startede byens udvikling for alvor i det 16. århundrede, da elegante herskabsvillaer blev opført som boliger til øens kaptajner med deres familier. Mange af disse eksklusive boliger er i dag solgt til internationale berømtheder.

Byen er blevet erklæret fredet område for dens smukke traditionelle arkitektur. Huse og bygninger er opført af dygtige håndværkere og bygmestre, der bevaret den tradtionelle byggeteknik gennem generationer nedlært fra far til søn. Stenhusene er hvidkalkede med tykke mure, mosaik-gulve og rustikke trælofter. De karakteristiske mørke sten, der omgiver dørkanterne skaber en smuk kontrast til de hvide mure.

Byens gyder er smalle, adskilt af hvælvinger - hver med sit navn. Hóra har en unik arkitektur, hvilket giver et smukt og elegant indtryk.

Nogle af byens seværdigheder er grotten, hvor Johannes fik sin åbenbaring. Grotten ligger halvvejs mellem Hóra og Skála. Desuden findes Ágios Ioánnis-borgen, den patmiske skole, kirken for Profeten Ilías og Bebudelses-klosteret.

Tilbage til Pátmos


 

© MyGreece 2006