|
|
Pátmos
Pátmos
er én af Grækenlands unikke øer. Den
er blevet kaldt Ægærhavets Jerusalem, og det
var her, at Evangelisten Johannes for omkring 1900 år
siden skrev Johannes' Åbenbaring. Der ligger et
religiøst slør over øen med fæstningsklosteret,
der dominerer landskabet. På bakken rundt om klosteret
ligger hovedbyen med fornemme kaptajnsvillaer, der med
deres høje mure danner smalle stræder, der
ender i pladser med herlig udsigt til det dybblå
Middelhav. Øen har små kystlandsbyer med
dejlige strande, mens øens livligste sted er havnebyen
med fisketavernaer, restauranter og ceféer på
havnekajen. Pátmos er en meget malerisk ø,
ideel for stille ferie og religiøse oplevelser.
|
|
|
| LOKAL
INFORMATION: |
| Areal:
34 km². |
| Kystlinie:
63 km. |
| Indbyggere:
2.827. |
| Håndværk
og specialiteter: Hørbroderi med geometriske
mønstre og ”ret” på begge sider,
oste og traditionelle søde sager. |
| Delikatesser:
Smag ostepies og den søde pougí, der er lavet
af fyllodej og mandler drysset med florsukker eller sirup,
de sprøde díples med honning, svíngi
(en slags æbleskiver), apirísi (sødt med
valnød og honning). Desuden findes her blæksprutte
fyldt med ris, skaldyr, gryderet med blæksprutte, og
blæksprutte på grill. Af kødretter anbefales
skinkekød i vin, ged tilberedt i citron og lokale oste.
|
| Lokale
festivaler og højtider: Skærtorsdag
afholdes Niptíros-ceremonien på Hóras
centrale plads, hvor 12 præster fra klosteret spiller
Jesus’ disciple, og ypperstepræsten vasker deres
fødder. Langfredag rekonstrueres korsfæstelsen
og natten til påskesøndag med genopstandelsen
har en helt speciel højtidelig atmosfære. I Diakófti
sydligst på Pátmos fejres helgenen Stavros om
aftenen den 13. sept. (aftenen før den 14., der er
helgenens dag). Efter midnatsgudstjenesten spilles op med
folkemusikere og der bydes på vin. |
 |
Færgeforbindelser
til/fra Pátmos: |
FÆRGE |
|
HURTIGBÅD |
| |
|
Pireaus,
Agathonísi, Arkí, Kálymnos, Kos, Lipsí,
Léros, Níssiros, Rhódos, Sími,
Tílos, Amorgós, Mýkonos, Sýros,
Sámos |
|
Kastellórizo,
Kálymnos, Kos, Lipsí, Léros, Rhódos,
Sími, Agathonísi, Ikaría, Foúrni,
Sámos |
|
|