MyGreece - alt om Grækenland

Forsiden

Tílos

Tilos er en lille, idyllisk ø med fine sandstrande og en god atmosfære. Øen er så lille, at det er muligt at vandre omkring på øens stier, og alligevel være tilbage, inden mørket falder på. Arkitekturen er hovedsagelig traditionel, og de 297 indbyggere opretholder deres traditionelle livsstil. Hovedbyen, Livádia, er placeret i bunden af en bugt og er bygget amfiteatralsk på en bakke med en ridderborg på toppen. Da byen er bygget på ruinerne af en historisk by, ses resterne af den gamle by spredt mellem de nuværende bygninger. Gå en tur til "den forladte landsby", hvor sporene fra fortiden harmonisk passer ind i det omgivende landskab. Tilos fanger opmærksomheden hos enhver palæontologisk interesseret, idet der i forhistorisk tid levede dværg-elefanter her, og deres skeletter er fundet i en grotte.

LOKAL INFORMATION:
Areal: 63 km².
Kystlinie: 63 km.
Indbyggere: 279.
Håndværk og specialiteter: Honning, småkager, ost og melokoúni (mandelkager).
Delikatesser: Ged i citron med kartofler eller fyldt med ris og krydderier, loukoumádes (en slags æbleskiver), fetaost og lokal ost.
Lokale festivaler og højtider: Øens største fest afholdes over tre dage 25.-27. aug. på klosteret for Pantalímoas, der er skytsengel for øen. Alle øens indbyggere deltager i festen, såvel som mange gæster fra de omkringliggende øer. Der bydes på mad, og musikere spiller på violin, lut, guitar og santuri. Der danses kretanske og lokale danse.
Færgeforbindelser
til/fra Tílos:
FÆRGE   HURTIGBÅD
    Pireaus, Astypálea, Kálymnos, Kos, Léros, Níssiros, Pátmos, Rhódos, Sími   -
© MyGreece 2006