Knosós
|
De
arkæologiske udgravninger ved Knosós ligger
bare fem km fra Iráklio og bliver betragtet som
Kretas vigtigste arkæologiske seværdighed.
De første udgravninger her blev foretaget i 1878
af lokale arkæologer og fortsattes af den engelske
Sir Arthur Evans i år 1900. Fundene viser, at stedet
først var beboet i forhistorisk tid (6000 f.Kr.)
og det er sandsynligvis her den første europæiske
- og dermed vestlige civilisation blev født. |
|
Byen
Knosós,
der dateres til 2.000-1.400 f.Kr., spredte sig rundt omkring
det berømte minoiske palads. Paladset er opført
i den neolitiske tidsalder, for senere at undergå en række
renovationer - dets nuværende form er skabt ved genopbygningen
efter et stort jordskælv i 1600 f.Kr. Mange af bygningerne
i Knosós blev senere opført omkring paladset og
indbyggertallet menes at have været 100.000, da det nåede
sit højeste.
Byens to havne var Amnisós og Iráklio.
Knosós var Kreats førende by og juvelen af minoisk
civilisation. Den minoiske civilisations undergang begyndte
i 1450 f.Kr. efter et stort jordskælv,
der kædes sammen med vulkanudbruddet på øen
Santoríni i Kykladerne. Dette vulkanudbrud forårsagede
stor ødelæggelse i et stort område i hele
det sydlige Grækenland.
Som nævt var den vigtigste bygning i Knosós paladset.
Paladset strækte sig over et område på 20.000
m², med 1.400 rum og nogle steder fem etager højt.
Her findes utroligt smukke og kunstfærdige vægmalerier,
der symboliserer byens status og velstand. Udgravningerne har
imidlertid bragt lys over andre bygninger, f.eks. et teater,
en royal herskabsvilla, et lille palads, et præstehjem,
et gæstehus, et kongeligt gravkammer og Dionysos' hjem.
Desuden har man fundet minoiske garve og andre arkæologiske
fund, som redskaber og genstande anvendt i tilbedelsesceremonier
og husholdning. Mange af disse findes i dag på det arkæologiske
museum i Iráklio.
Tilbage
til Iráklio
