Léntas
Navnet
Léntas kommer fra det græske Léontas,
der betyder løve. Stedet har dette navn, fordi halvøen
set oppefra har form som en løve. I følge mytologien
blev én af de løver, der trak gudindens Rheas
vogn, forvandlet til sten netop på dette sted.

Den
lille fiskerlandsby Léntas
ligger på Kretas sydkyst for foden af Asteroúsia-bjergkæden
75 km syd for Iráklio. De
stejle omgivelser giver stedet, der indtil for nyligt ikke havde
elektricitet, en speciel atmosfære.
Det faktum, at der først de senere år er
anlagt en fremkommelig vej, har betydet, at stedet stadig er
relativt uberørt og simpelt.

Et stigende antal gæster er dog ved at opdage Léntas
for den smukke natur og ikke mindst for den fantastiske, langstrakte
sandstrand Dytikó
3 km mod vest. Stranden har også nogle
rigtig gode tavernaer. Léntas
er det perfekte sted, hvis man vil have en afslappet, simpel
ferie tæt ved havet.
Tilbage
til Iráklio