Mohós
Den
maleriske lille landsby Mohós
ligger i 400 m højde over havet og har
en panoramisk udsigt over Mália-bugten.
Byen er omgivet af tætte olivenlunde
og har bevaret sin traditionelle stil, så det er
et fint sted at tilbringe nogle dejlige feriedage.
Den svenske statsminister Olof Palme tilbragte ofte sin ferie
her, hvor han havde et simpelt sommerhus tæt ved landsbyens
centrale torv. Da Olof
Palme blev myrdet i Stockholm i 1986 gik landsbyen i
sorg. Gaden, hvor Palmes hus Villa Palme ligger, er efterfølgende
blevet opkaldt efter ham og hedder i dag Olof Palme-gaden.
Hvis
man alligevel er i området, er de smukke og traditionelle
bjerglandsbyer Krási, Avdoú, Goniés og
Potamiés et besøg værd.
Tilbage
til Iráklio