MyGreece - alt om Grækenland

Forsiden

Sívas

Landsbyen Sívas ligger 62 km sydvest for Iráklio i den vestlige del af Asteroúsia-bjergene. Byens 1000-årige historie viser sig for øjene af den besøgende, der kan glæde sig over de gamle monumenter og smukke stenhuse, der er bevaret og restaurerede gennem århundrede. Sívas er så velbevaret, at det græske kulturministerium har fredet den. De 440 indbyggere er stolte af denne erkendelse og sætter en ære i at bevare byens skønhed og karakter. Specielt må man fremhæve landsbyens smukke plads, hvor man kan nyde en stille kop kaffe eller et dejligt måltid traditionel kretensisk mad på én af tavernaerne. Her findes også en pottemagerbutik.


Der findes forskellige mulige forklaringer på navnet Sívas. Nogle mener, at det er forbundet med den indiske gud Shiva, mens andre mener, at navnet kommer af det arabiske ord for en kilde: Siwa. Uanset hvad, er denne del af Kreta stort set uberørt af turisme. De fleste indbyggere beskæftiger sig enten med landbrug - dyrkning af tomater eller andre grøntsager eller dyreopdræt - hovedsagelig får eller geder. Området har en overflod af oliven-, citron- og appelsinlunde, hvor hele familien er involveret i høsten.

På bjergskråningerne omkring byen finder man utallige vilde urter og blomster, der tilsammen skaber den specielle middelhavs-bjergduft af varm sommer.

Tilbage til Iráklio



© MyGreece 2006