Zarós
Zarós
er en malerisk landsby beliggende på den sydlige skråning
af Ídi (ell. Psilorítis)
-bjerget i 340 meters højde. Byen har
2.240 indbyggere, hvis hovedbeskæftigelse er landbrug
og kvægopdræt, mens her også findes flere
traditionelle værksteder som vævning, ikon-maleri
og skabelse af musikinstrumenter.
Navnet
Zarós
betyder: Rigeligt, flydende vand. Den besøgende har god
mulighed for at beundre det omgivende bjergskab, områdets
mange klostre og kirker, husenes traditionelle, arkitektoniske
stil og de lokale indbyggeres daglige liv. Ikke
langt fra landsbyen i Vótomos-området,
ligger en fin, lille skovsø med traditionelle vandmøller,
der har været i brug siden det 16. århundrede.

Området
er ideelt for vandre- og skovture. Her findes også nogle
gode tavernaer, der serverer frisk ørred fra de lokale
fiske-damme. Fra søen fører en vandresti nordpå
til Roúvas-skoven - en tur, der i høj grad er
værd at gå. Generelt er Zarós
et fint sted for vandre- og klatreentusiaster. For eksempel
føres den europæiske langdistance vandresti E4
gennem Zarós til den nærliggende
Ágios Nikólaos-kløft.
I området
findes mange andre dejlige steder. Syd for Zarós ligger
de forladte landsbyer Fari
og Koúrtes i et smukt landskab. Et besøg
værd er også landsbyerne Gérgeri og Kamáres,
der har en grotte.
Tilbage
til Iráklio