Anógia
Den maleriske landsby Anógia ligger i Réthimno-regionens
østlige del på grænsen til Iráklio-regionen.
Landsbyens historie går hundrede af år tilbage,
hvilket de doriske udtryk i den lokale dialekt vidner om. Anógias
indbyggere har til enhver tid taget del i enhver revolte mod
forskellige besættelsesmagter, hvilket har betydet at
landsbyen er blevet ødelagt to gange; første gang
i 1822 af tyrkerne og anden gang den 15. aug. 1944 af tyskerne
under Anden Verdenskrig. Samtidig er Anógias
indbyggere nogle af de mest traditionelle på Kreta, hvilket
som bekendt ikke siger så lidt.
Traditioner holdes i hævd hvad enten det gælder
beklædning, mad, dialekt eller sociale sammenkomster.
Den lokale beklædningsdragt er vidt berømt. Samtidig
er landsbyen ét af Kretas vigtige kraftcentre, når
det gælder håndværk og osteproduktion. Her
produceres varer af rigtig høj kvalitet i landsbyens
helt specielle stil. Anógia
er ligeledes et godt udgangspunkt for ture til Psilorítis-bjerget
- Kretas højeste bjerg og Idaion Andron-grotten, hvor
et sagn fortæller, at selveste Zeus blev født.
Denne ære gives dog af nogle til Diktaío-grotten
i Lasthíti-regionen. Der synes dog enighed om, at Zeus
blev opfostret af vilde dyr i grotten her og fund viser, at
grotten i årtusinder har været besøgt langvejs
fra og anvendt som tilbedelsesplads.
|
|
Kretensisk
musiktradition er gennem århundrede udviklet under
påvirkning fra de forskellige besættelsesmagter
Kreta har haft, og har dermed fundet sin helt egen lyd.
Intet sted finder med mere rendyrket kretensisk musik
end i Anógia.
De mest berømte kretensiske musikstykker er "mantinader",
akkompagneret af lur og lut. Sangeren tilpasser sangenes
lyrik til omstændighederne, og mantinaderne varierer
fra kærlighedssange til sange med satirisk, historisk
eller socialt indhold. De forskellige sangkomponister
konkurrerer med hinanden om at skabe det mest originale,
succesfulde vers, der får det største bifald
hos publikum. |
|
Tilbage
til Réthimno