Maroulás
Det
hævdes, at landsbyen Maroulás er den længst
kontinuerligt beboede på hele Kreta. Det er i hvert fald
givet, at mange af husene
her har været beboede fra oldtiden til i dag. Byen
opført 10 km syd-øst for Réthmino og bare
knap 4 km fra en lang, fin sandstrand på Kretas nordkyst.

Byen ligger på et lille bjerg og har en vidunderlig udsigt
både til nordkysten og til det grønne landskab,
der omgiver den. Her findes skønne stenhuse, der er nået
hver sit stadie i renovering, og de som faktisk er færdigrenoverede
er virkelig smukke. Man kan her få et godt indtryk af,
hvordan en typisk kretensisk landsby måtte have taget
sig ud under den venetianske og den tyrkiske æra. Smalle
stræder, tårnbygninger og gamle døre er karakteristiske
for landsbyens stil.

De lokale håndværkere værner på smukkeste
og mest professionelle vis om den lokale byggestil, og fordi
landsbyen Maroulás
er blevet erklæret beværingsværdig,
kontrollerer det ansvarlige ministerium, at ruinerne genopbygges
med så stor nænsomhed og i så stor overensstemmelse
med oprindelige byggematerialer og -stil som muligt. Desuden
bidrager et par borgbygninger yderligere til byens charmerende
atmosfære.
Tilbage
til Réthimno