Réthimno
by
Réthimno by er Réthimno-regionens hovedby og ligger
på Kretas nordkyst. På det sted, hvor den nuværende
by ligger, menes den minoiske by Ríthimna
at have ligget. Under byens venetianske besættelse
opførtes i 1500-tallet en stærk fæstningsborg
med en længde på 1.400 meter såvel som Fortetza-borgen,
der begge skulle forsvare byen mod fjendtlige styrker. Inden
for borgens mure er opført et lille udendørs teater,
og her afholdes hver sommer forskellige begivenheder og opførelser.

Réthimno
er attraktiv på sin helt egen måde. Byen har en
ny og en gammel bydel. I den nye bydel er desværre opført
nogle store hoteller i en stil, man ellers ikke finder så
ofte i Grækenland. Den gamle bydel må på det
kraftigste anbefales. Når man slendrer gennem den gamle
bydels smalle venetianske stræder, er det næsten
som at være sat tilbage til en anden tidsalder.

Gamle huse med balkoner overdækket af smukke træudskæringer,
moskéer med de klassiske minaret-tårne, fontainer
og venetianske herskabsvillaer med storslåede trapper,
våbenskjold og latinske inskriptioner skaber tilsammen
en næsten magisk atmosfære.

Den gamle bydels maleriske stil bliver fuldendt af den smukke
venetianske havn med farverige fiskerhuse- og både. Det
er også værd at besøge fyrtårnet på
byens nordlige mole, hvorfra man kan nyde en fin udsigt over
byen.

Tilbage
til Réthimno