MyGreece - alt om Grækenland

Forsiden

Platís Gialós

Platís Gialós-stranden ligger i en lille bugt på Mykonos sydvestlige del - beskyttet for de nordøstlige Meltémia sommervinde. Stranden her er en pragtfuld sandstrand med krystalklart vand, hvilket betyder, at stedet summer af badegæster fra de tidlige morgentimer til langt ud på aftenen, hvor de populære fisketavernaer serverer lækker, friskfanget fisk. Hvis man er mere tørstig end sulten i sommervarmen findes her også et par gode beach barer. Stranden byder på alle former for vandsport som windsurfing, vandski, jetski og dykning.

Desuden kan man med båd tage på udflugtsture til de nærliggende, berømte strande Paradise og Super Paradise – kendte for deres beach barer, musik og høje tempo generelt. Også strandene Agía Anna og Parága er et besøg værd. Endelig kan man fortsætte bådturen og besøge de sofistikerede strande Agrári og Eliá

Tilbage til Mykonos


 

© MyGreece 2006