MyGreece - alt om Grækenland

Forsiden

Parikiá

Parikiá er hovedby på Páros. Byen med dens travle havn har eksisteret siden oldtiden, idet Páros var et betydningsfuld sted - ikke mindst på grund af produktionen af det berømte pariske marmor. Byen er bygget i den traditionelle kykladiske stil.

Det er specielt fint at slendre gennem det gamle kvarter bag havnen med labyrintiske brolagte gader, små butikker, restauranter sat i en ramme af marmorhvælvinger og -trapper. Byens kystside er en lang promenade, der vækkes til live om foråret og sommeren af caféer, barer, restauranter og tavernaer. Hvis man er på ét af disse steder ved aftentide, har de alle en blændende solnedgang.

Fra havnen kan man tage en båd til naboøen Antíparos eller til strandene i Parikiá-bugten. Byens juvel er Ekatontapilianí-kirken (navnet betyder: Kirken med de 100 porte), der er ét af de bedst bevarede tidlige kristne monumenter i Grækenland. Den er opført i det 6. århundrede af bygherrene af Agía Sofía-katedralen i Konstantinopel. Seks km syd for Parikiá ligger der et specielt sted, der kaldes Sommerfugledalen. Det er et område med masser af små bække, der giver basis for en frodig vegetation. I foråret og sommeren fyldes stedet af tusinder af sommerfulge, der udklækker deres larver i buskene.

Tilbage til Paros

 

 

© MyGreece 2006