Imerovígli
Imerovígli ligger 2 km nord for Firá - bogstaveligt
talt på kanten af afgrunden. Det er så også
den eneste afgrund, der er tale om her. Imerovígi er
et sofistikeret sted med mange luksuriøse steder at slappe
af og nyde den betagende udsigt. Det er den højst beliggende
af byerne på Santoríni. Før i tiden blev
den uovertruffende panoramiske udsigt brugt til at holde øje
med pirater, der eventuelt nærmede sig øen.

Imerovígli
er en smuk og fredfyldt landsby, der er på listen over
bevaringsværdige landsbyer i Grækenland. Indtil
begyndelsen af 1800-tallet lå der i Imerovígli
en borg, der husede alle øens administrative kontorer.
Et plus ved byen er, at man her kan nyde fred og ro , og samtidig
være tæt på det pulserende liv i Firá.
Imerovígli har en usædvanlig smuk solnedgang, idet
solen går ned bag den enorme klippe Skáros, der
dykker lodret ned i havet. Hvis man går til toppen af
Skáros har man en vidunderlig udsigt til vulkanens midte.
Tilbage
til Santoríni