MyGreece - alt om Grækenland

Forsiden

Santoríni (Thira)

Mange historikere og videnskabsfolk er enige om, at den dramatiske ø Santoríni er opstået på resterne af det fortabte legendariske Atlantis. På afstand ligner øen et snedækket bjerg med de hvidkalkede huse på kanten af den 300 m. høje mørke vulkanske klippe. Faktisk er hele øen en vulkan, der ligger i dvale med de karakteristiske stejle klipper på vestsiden, der byder på enestående udsigt og verdensberømt solnedgang. Østsiden af øen ruller mere mildt i havet med små bugter med gode - sorte (!) - strande og idylliske fiskerlandsbyer. Generelt præges øen af smukke kykladiske landsbyer med smalle stræder og arkitektonisk perfektion. Overalt ses vinmarker kultiveret i den frugtbare vulkanske jord, og Santoríni er er kendt for sin fremragende, frugtagtige hvidvin. Fortryllende, betagende og romantisk er nok den mest præcise måde at beskrive øen. Når alt kommer til alt er Santoríni den eneste græske ø, der bogstaveligt talt er "levende".

LOKAL INFORMATION:
Areal: 75 km².
Kystlinie: 69,5 km.
Indbyggere: 9.593.
Håndværk og specialiteter: Vin - specielt hvdvin fra den frugtbare vulkanjord. Kikærtemos - vær sikker på, at den er lokalt produceret, f.eks. i de lokale producenters butik i Firá. Det er også værd at købe kapers og hvide auberginer. Desuden findes her smukt broderi, vævede tæpper og andet kunsthåndværk.
Delikatesser: Stegte hvide auberginer, kikærtemos og tomatfrikadeller.
Lokale festivaler og højtider: På Santorini afholdes hele året rundt utallige festivaler og højtider. De vigtigste er nævnt i det føjgende, men det er en god idé at checke for arrangementer, når man er i lokalområdet. I hovedbyen Firá afholdes anden uge i august festivalen "Ifésteia" (vulkanerne), der varer tre dage. Festivalen omfatter et illumineret vulkanudbrud og fyrværkeri. Derefter følger en kæmpefest ved domkirken, hvor der bydes på traditionelle retter. Den 12. maj afholdes ved Akrotíri - Grækenlands Pompei - stor højtidelighed for Sankt Epifanios. Der serveres lidt mundgodt med violinmusik og traditionelle danse. I Kamári fejres jomfru Maria den 15. aug. med særlig pragt. Her afholdes desuden 6 dage i midten af august festivalen Kamáris hyldest til havet. I landsbyen Finikiá afholdes den 4. aug. højtid, hvor deltagerne sejler med små både til kirken, der er opført på en lille klippe. Derefter følger festivitas med violiner, mad og drikke.
Færgeforbindelser
til/fra Santoríni:
FÆRGE   HURTIGBÅD
    Pireaus, Lavrio, Thessaloniki, Thirassiá, Anáfi, Íos, Kímolos, Kíthnos, Mílos, Mýkonos, Náxos, Páros, Sérifos, Síkinos, Sífnos, Sýros, Tínos, Folégandros, Skiáthos, Iráklio   Pireaus, Íos, Páros, Rafína, Mýkonos, Náxos, Tínos, Iráklio, Anáfi, Amorgós, Mílos, Sérifos, Sífnos, Folégandros
Flyforbindelser
til/fra Santoríni:
INDENRIGSFLY    
    Athen    
© MyGreece 2006