MyGreece - alt om Grækenland

Forsiden

Síkinos

Síkinos er én af de roligste og mest afsides liggende øer i Kykladerne. Landskabet er typisk kykladisk med forrevne og golde bjerge. Øen byder pá en storslået natur med udsigter og er ideel til vanrdeture. Den beskyttede ægæiske due bor her i små grotter i de stejle klipper. Hovedbyen er meget malerisk med herskabsvillaer og hvidkalkede huse. På byens centrale plads samles de lokale for en kop kaffe og en snak om verdenssituationen. Den bedste måde at komme til øens strande er ved at tage en båd fra havnen, hvilket giver oplevelsen en oprindelig atmosfære. Síkinos er et fortræffeligt sted for de, der - for en uge eller to - ønsker at bytte den travle hverdag ud med rolige, idylliske omgivelser.

 

LOKAL INFORMATION:
Areal: 40 km².
Kystlinie: 41 km.
Indbyggere: 267.
Håndværk og specialiteter: Honning, tykmælk og ost.
Delikatesser: Øens specialitet er salat med kapers, revet agurk og tykmælk, sukkerærter og fyldt lam i ovn. Hvis man er på øen under et bryllup er der mulighed for at smage Pastéli (stænger af sesamfrø og honning), der traditionen tro gives ved sådanne lejligheder.
Lokale festivaler og højtider: Der afholdes fire højtideligheder på øen. Den 15. aug., den 21. nov., den 27. marts og efter påsken. Festlighederne foregår ved, at øens indbyggere og gæster samles på caféerne, hvor der spises, drikkes, synges traditionelle sange og danses til musik med lokale instrumenter.
Færgeforbindelser
til/fra Síkinos:
FÆRGE   HURTIGBÅD
    Pireaus, Lavrio, Anáfi, Íos, Kímolos, Kíthnos, Mílos, Mýkonos, Náxos, Páros, Santoríni, Sérifos, Sífnos, Sýros, Tínos, Folégandros   -
© MyGreece 2006