Agiásos
Agiásos er måske den mest maleriske af Lésvos'
landsbyer. Den nærmest klamrer sig fast til de frugtbare,
grønne skrænter af Olymbos-bjerget midt
på øen
i et område med tæt pinje- og platanskov. Byens
smalle, brolagte stræder og traditionelle huse, der kombineres
med lokale traditioner, der ivrigt holdes i hævd af byens
borgere, får én til at føle sig sat tilbage
til en anden tidsalder. Desuden er Agiásos'
2.900 indbyggere berømte for deres skarpsindighed og
sarkastiske humor.

Det siges, at byen blev grundlagt efter fundet
af Vrefokratoússa-ikonet, der afbilleder
moderen med barnet. Ikonet er formodentlig malet af evagelisten
Lukas, og munken
Agáthon, der fandt det, opførte
kirken og klosteret Panagía af Sión
i 1170. Kirken har i øvrigt en samling af fine, gamle
ikoner. Agiásos har efterhånden udviklet sig til
et religiøst samlingssted på Lesvos. Tusinder af
troende valfarter til stedet - især den 15. aug. hvert
år for at ære jomfruen og det hellige ikon.

Ud
over sin religiøse betydning er Agiásos
kendt for sin pottemagerværksteder og træudskæringsværksteder.
Mest
berømt er en koumari, der er en slags kande
og sentoukim, der er dragkister i smukt træ.
Byens handelsområde har butikker med gode muligheder
for at erhverve sig et stykke lokalt
kunsthåndværk. Her findes ligeledes et kirke- og
folkemuseum samt en litterært forening med en teatersal
og et stort bibliotek.

Tilbage
til Lésvos