MyGreece - alt om Grækenland

Forsiden

Kontiás

Kontiás er én af Límnos' største og smukkeste landsbyer. Byen ligger 11 km syd for Mýrina og har 550 indbyggere. Den berømte "Kontiás"-ouzo bliver lavet her. Om sommeren tiltrækker Kontiás mange besøgende - hovedsageligt grækere.

Byens smalle stræder er fyldt med træer, de herskabelige huse har pragtfulde dekorationer udhugget i sten, her findes maleriske vindmøller og ikke mindst den smukke Ágios Dimítrios-kirke med et karakteristisk klokketårn i sten. Alt dette giver Kontiás en særlig kolorit, der er værd at opleve.

Det er også værd at nævne, at de gamle brolagte stræder er nyligt restaurerede. Det samme er to overdækkede kilder; den ene kendt som Tsikoulas bygget i 1910 og den anden kaldet Kali Vrisi fra 1914.



Tilbage til Límnos


 


© MyGreece 2006