MyGreece - alt om Grækenland

Forsiden

Argolída

Det er næsten som om, at fodtrinene fra de oldgræske konger stadig kan høres i området. Argolída er et af de bedste steder at opleve den hellinistiske fortids pragt og herlighed i venlige og afslappende omgivelser. Kystlinien er dekoreret med en kæde af klipper og tiltrækkende strande. Herfra er det nemt at foretage et hop til de nærliggende saroniske øer. Argolídas juvel er Náfplio, den første hovedstad i det moderne Grækenland. Byen har romantiske, smalle stræder, smukke neoklassiske bygninger og på toppen kroner den gamle borgfæstning. Gå ikke glip af en klassisk, græsk tragedie på det unikke Epídavros teater, der i sommerperioden opfører forskellige kendte stykker.

  • Værd at besøge:

    Náfplio
    - romantisk åndehul
    Epídavros - oldgræsk teater
    Mykéne - prægtige konger
    Méthana - næsten en ø
    Ermióni - som på en ø
    Kranídi - traditionelt udseende
    Toló - pittorisk kystby
    Asíni - den poetiske
    Vivári - fin udsigt
    Kiláda - rolig fiskerby

    Tilbage til Peloponnes
LOKAL INFORMATION:
Areal: 39 km².
Indbyggere: 97.636
Håndværk og specialiteter: Fra Náfplio og Asklipieío (Ligourió) håndlavet pasta. Fra Árgos honningmeloner – og generelt frugt og specielt citrusfrugter. Fra Ermióni fås fisk, olivenolie, oliven, granatæbler og mandler. Landsbyen Karakási ved Ermióni er kendt for sine vindruer og for sin vin. Fra Mykénes, Porto Héli og Asklipieío (Ligourió) kommer smukt keramik. Fra Traheiá mejeri- og kødprodukter. Fra Koliáki lækre oste.
Delikatesser: Traheiá-området byder på lækker kogt ged, hane kogt med pasta eller i citronsauce. I Náfplio og i det gamle Epídavros får man pasta med skaldyr og fisk.
Lokale festivaler og højtider: I Náfplio afholdes i sommermånederne Náfplio Festival med koncerter, teater- og filmopførelser. I kystbyen Drépano fejres den 26. aug. helgene Adrianós og Natalía, hvor folk samles fra de omkringliggende landsbyer. På det lille teater i det gamle Epídavros afholdes i juli måned festivalen ”Musikalsk juli”. I landsbyen Karakási afholdes i september vinfestival. I den smukke kystby Thermisía holdes stor byfest den 25. marts. Hvis man skulle være i badebyen Toló den 1. okt. må man ikke gå glip af ”Fiskenet-festen”, hvor der bydes på frisk fisk og vin, der efterfølges af musik og dans.
Færgeforbindelser
til/fra Argolída:
FÆRGE   HURTIGBÅD
  Kosta     Spétses
  Ermioni     Spétses, Póros, Hýdra
  Porto Heli     Égina, Spétses, Póros, Hýdra
© MyGreece 2006