MyGreece - alt om Grækenland

Forsiden

Spétses

Spétses deler mange karakteristika med naboøen Hýdra. Øen har en storslået søfartsmæssig arv, kosmopolitansk livsstil, traditionel arkitektur og forbud mod biler. Her og der findes skønne sandstrande med skyggefulde pinjetræer. Øen er hovedsageligt dækket af skov og er ideel for vandreture. Der er en magisk atmosfære på øen, klart beskrevet i romanen Troldmanden af John Fowles. Om natten forvandles øen til en elegant vært for et sofistikeret natteliv. Restauranten, caféerne og barerne såvel som hesevognene skaber et uovertruffent sceneri. Spétses er en ø dedikeret til kvalitetsferie.

 

LOKAL INFORMATION:
Areal: 27 km².
Kystlinie: 29 km.
Indbyggere: 3.603.
Håndværk og specialiteter: Dekorativ pottemagerkunst og de berømte mandelkager.
Delikatesser: Prøv fisk "a la Spetses" (fisk i ovn med masser af tomater, olivenolie, hvidløg, salt og peber). Desuden grillstegt blæksprutte og andre skaldyr. Desuden er mandelkagerne som nævnt helt ekstraordinært lækre her på Spétses - der generelt er et paradis, hvis man har en sød tand.
Lokale festivaler og højtider: Den største fest på Spétses finder sted den 23.-25. aug. på Faneroménis-klosteret. Desuden er Spétses kendt for sin festligholdelse i traditionel stil dels af nytår og dels af fastelavn med mange besøgende fra hele Grækenland til begge begivenheder.
Færgeforbindelser
til/fra Spétses:
FÆRGE   HURTIGBÅD
    Pireaus, Égina, Póros, Hýdra, Méthana (Peloponnes), Kosta Ermionidos (Peloponnes)   Pireaus, Póros, Hýdra, Porto Heli (Peloponnes), Ermioni (Peloponnes)
© MyGreece 2006