Grækenlands
historie - kort fortalt
Grækenland
i oldtiden
Grækenlands historie rækker mere end 4.000 år
tilbage. Befolkningen på fastlandet - kaldet hellenerne
- foretog mægtige flåde- og militærekspeditioner
, hvor de udforskede hele Middelhavet og Det sorte Hav,
så langt som til Atlanterhavet og til Kaukasusbjergene.
Én af disse ekspeditioner - belejringen af Troja
- er beskrevet i det første store litterære
værk - Homers Illiaden. Utallige græske kolonier
er fundet over hele Middelhavet, i Lilleasien og på
Nordafrikas kyster som et resultat af søgen efter
nye markeder, handelspartnere og erobringer.
Den
klassiske periode
Under den klassiske periode (ca. det 5. århundrede
f.kr.) var Grækenland sammensat af en række
bystater med Athen som den største, efterfulgt af
Sparta og Theben. En stærk uafhængighedstrang
og kærlighed til frihed satte de ellers militært
underlegne grækere i stand til at besejre perserne
i de berømte slag ved Marathon, Thermopylae, Salamina
og Plataees.
Alexander
den Store
I den anden halvdel af det 4. århundrede f.Kr. erobrede
grækerne - anført af Alexander den Store -
det meste af den på den tid kendte verden og søgte
at hellinisere den.
Byzantium
I 146 f.Kr. faldt Grækenland til romerne. I 330 e.Kr.
flyttede kejser Konstantin en del af det romerske rige til
Konstantinopel (Istanbul) og etablerede Det østromerske
Rige, der senere benævnes Det byzantiske Rige eller
kort: Byzantium. Byzantium cementerede den oldgræske,
sproglige arv som udtrylsmiddel for den - på den tid
- nye kristne civilisation.
Det
ottomanske Rige
Det byzantiske imperium faldt til tyrkerne i 1453, og grækerne
forblev undet et hårdt og brutalt ottomansk åg
i næsten 400 år. Gennem denne periode forblev
grækernes sprog, religion og nationalitetsfølelse
stærk. Den 25. marts 1821 gjorde grækerne oprør
mod tyrkerne, og i 1828 havde de genvundet deres frihed.
Den nye stat bestod kun af en mindre del af landet, men
revolutionen for frihed fortsatte.
Det
nuværende Grækenland samles
I 1864 kom de ioniske øer tilbage til Grækenland,
og i 1881 fulgte dele af Epiros i Nordgrækenland og
Thessalia i Midtgrækenland. Kreta, de østægæiske
øer og Makedonien blev tilføjet i 1913 og
Vestthraki i 1919. Først efter 2. verdenskrig returnerede
Dodekaneserne endeligt til det Grækenland, vi kender
i dag.
Tilbage
til Generel information
|
