MyGreece - alt om Grækenland

Forsiden

Praktisk information

Elektricitet
I Grækenland er den almindelige standard som i Danmark 220 V. Du kan derfor anvende alle almindelige hårtørrere, batteriopladere, barbermaskiner osv. osv.

Tid
Græsk tid er to timer foran Greenwich Middeltid og én time foran dansk tid. Grækenland har sommertid, der starter i marts og slutter i september på samme dage som i Danmark.

Nationale hellig- og mærkedage

Nytårsdag: 1. januar.

Hellig Trekongersdag: 6. januar. Havet omkring Pireaus bliver velsignet. Et kors kastes i havet og unge mænd konkurrerer om at dykke ned og hente korset op.

Fastelavnsmandag: 41 dage før påske. Fasten begynder. Fastelavnsmandag fejres af grækerne ved at sætte drager op og spise delikat fastemad som skaldyr, grøntsager og frugt.

Uafhængighedsdagen og Maria bebudelsesdag: 25. marts. Militær parade og kirkelige ceremonier.

Påske: Den græske påske falder lidt anderledes end den danske. Hvis man vil opleve højtidelighederne og festerne omkring den græske påske, skal man altså være opmærksom på, at man ikke nødvendigvis skal tage afsted i den danske påske. Langfredag om aftenen har hver kirke i landet dekoreret en båre, der skal symbolisere Jesus båre. Båren bæres i en procession gennem lokalområdet i hver by og landsby i hele landet. Processionen følges af folk, der bærer tændte lys og synger sørgehymner. Påskelørdag midnat fejres opstandelsen, der kaldes Anástasi med tændte sterinlys og fyrværkeri. Påskesøndag spises lam på spyd - og musik og sang præger dagen.

1. maj: 1. maj. Som så mange andre steder i verden, er arbejdernes kampdag blevet kombineret med andre aktiviteter. Over hele Grækenland afholdes blomsterfestivaler den 1. maj.

Pinse: 50 dage efter påske.

Jomfru Marias dag: 15. august. Denne dag er samtidig dagen for gr
ækernes feries absolutte højsæson, hvorfor man gør klogt i ikke at befinde sig på de kendeste feriemål på og omkring denne dag, hvis man ønsker en fredfyldt ferie.

Ochi-dag: 28. oktober. Nej!-dag. Denne dag fejres grækernes NEJ! til Mussolinis ultimatum om overgivelse i 1940. Herefter besejrede grækerne italienerne i hårde kampe ved den albanske grænse, hvor italienerne blev drevet langt ind i Albanien. Det italienske nederlag var det første nederlag til Hitler/Mussolini-alliancen, og blev derved et moralsk vendepunkt i 2. verdenskrig. Dagen symboliseres ved militærparader landet over.

Jul: 25. og 26. december. Den 24. december om aftenen er der tradition for små besøg hos venner, bekendt og familie. Grækerne samles juledag den 25. december til middag - oftest i familiens skød.

Telefon
OTE (Det nationale telefonselskab) er ansvarlig for telefonbokse og -linier. Den billigste måde at foretage et telefonopkald på er at ringe fra OTE's kontorer, der er åbne på hverdage fra 8.00 til 14.00. Telefonopkald kan også foretages fra telefonbokse placeret på pladser og gader. De er kendetegnede ved at være metalfarvede og blå. Disse bokse accepterer kun telefonkort, der købes i en kiosk (periptero) eller på OTE-kontorerne. En tredje mulighed for telefonopkald er fra nogle kiosker, der har en telefon med tæller, der efterfølgende betales.

Postvæsen
Skilte, der indikerer et posthus - såvel som postkasser er klart gule med blå skrift. Posthus
udtales: TACHIDROMÍO. Frimærker kan selvfølgelig købes på posthuset eller i automater uden for posthuset. Ellers forhandler de mere velassorterede kiosker for et lille ekstrabeløb frimærker, ligesom det ofte er muligt at købe frimærker, hvor man alligevel køber sine postkort. Det græske postvæsen er blevet betydeligt forbedret de senere år, så hvis man sender sine postkort fra en postkasse uden for et posthus, tager det sjældent mere end nogle få dage, inden det når adressen i Danmark.

Hvordan klæder man sig
Det er forventet, at man klæder sig på en respektabel måde, når man besøger kirker og klostre, det vil sige lange bukser for mænd og ingen skulderstropper, lårkorte eller hotpants for kvinder. På nogle af de mere besøgte klostre kan man få udleveret overtræksbukser/-nederdele, hvis man uforvarende er kommet afsted i et andet outfit.

Dyr i trafikken
Hvis man ser et såret eller dødt dyr på vejen, kan man ringe på telefon: 171. Hvis man er uden for Athen kan følgende numre benyttes: 0210 32 35 307, 0210 32 35 455, 0210 32 35 465, 0210 32 36 610 eller 0210 32 37 356.

Tilbage til Generel information











 
© MyGreece 2006