Republikken
Grækenland
Parlamentet
Grækenland, som grækerne helst kalder Hellas,
er demokratiets vugge og politikkens fædreland. De
demokratiske idealer, der blev initieret og udviklet i den
klassiske periode omkring Athen i det 5.-3. århundrede
f.Kr., har siden inspireret de fleste vestlige demokratier.
Den nuværende græske konstitution, der blev
vedtaget i 1975 og forbedret i 1986, definerer landets politiske
system som et parlamentarisk demokrati ledet af en præsident.
Den
lovgivende magt er repræsenteret ved et et-kammer
systen kaldet Voulí, og de udøvende
instanser er overdraget til regeringen og præsidenten.
Den dømmende magt eller domstolene er uafhængige,
og civile, politiske, samt menneskerettighederne er konstitutionelt
garanterede.
Hvert
fjerde år af holdes valg til de 300 pladser i parlamentet.
Republikkens præsident bliver valgt af parlamentsmedlemmerne
for en fem-årig periode og kan genvælges én
gang. K. Papoulias er Grækenlands præsident
og er en yderst respekteret og værdsat personlighed
i landet. Præsidenten har ingen konstitutionel magt,
og sammnelignet med danske forhold, kan hans rolle bedst
sidestilles med vores dronning. Grækenland ledes politisk
af premierminister K. Karamanlís,
der er formand for partiet Néa Demokratía
(nærmest Konservative).
Flaget
Grækenlands flag består af fire hvide og fem
blå skiftende horisontale striber med er hvidt kors
i det øverste, inderste hjørne. De i alt ni
striber symboliserer stavelserne i kampråbet for revolutionen
mod tyrkerne i 1821: E-leu-the-ría- i- thá-na-tos!
- Frihed eller død! Det hvide kors symboliserer kristendommen.
Blå og hvid er Grækenlands nationalfarver.
Grækenland
og verden
Grækenland er medlem af FN, IMF, CSCE og andre vigtige
vestlige og europæiske institutioner så som
OECD, NATO, WEU, Europarådet og siden 1981 også
EU. Landets medlemskab af EU har overvældende folkelig
og politisk opbakning.
Tilbage
til Generel information
|
